Motivation, viden og omgivelser
Når praktikanter skal udvikle idéer, afhænger det af flere ting: viden om feltet, kendskab til kreative processer og personlig motivation.
Motivation er det vigtigste. Uden lyst og energi til arbejdet bliver al anden viden og teknik ligegyldig.
Viden om feltet skaffes gennem research: indsamling af information om arbejdspladsen, modtagerne, emner og opgaver. Kendskab til kreative processer er noget, de fleste allerede har mødt i deres uddannelser, men det kræver øvelse at bruge dem i hverdagen.
Omgivelserne har også stor betydning. En arbejdsplads, hvor fejl og sidespor er tilladt, skaber helt andre betingelser for kreativitet end en arbejdsplads, hvor der kun findes ét korrekt spor. Samtidig spiller personlige egenskaber ind. Det kræver mod at tænke på kanten af boksen og ikke kun holde sig til det trygge.
Som praktikantvejleder kan du styrke den kreative udvikling ved at skabe plads til leg, eksperimenter og fejl.
At arbejde med idéudvikling på læringsdage
En læringsdag kan organiseres på mange måder. Det kan være et par timer, en halv eller en hel dag. Det vigtigste er, at der indgår flere faser: research, idéudvikling og feedback. Man kan gennemføre øvelserne med to personer (praktikant og vejleder), men det giver ofte mere dynamik, hvis flere deltager.
Åben og lukket fase
Den mest brugte teknik er at skifte mellem en åben og en lukket fase. I den åbne fase foldes alle idéer ud – også de skøre, urealistiske og vilde. Her handler det om at tænke frit og ikke lade sig begrænse af normer eller realiteter. Spørgsmål som “Hvad nu hvis…”, “Man kunne også…” eller “Det kunne være sjovt, at…” kan åbne nye spor.
I den lukkede fase vurderes idéerne mere kritisk: Hvad kan lade sig gøre, og hvilken idé er værd at arbejde videre med? Ofte gentager man processen flere gange: åben → lukket → åben → lukket. På den måde kan en idé først udspringe af fri fantasi, derefter tilpasses realiteterne, og til sidst udvikles videre i nye åbne faser.
Det er en fordel at indbygge pauser undervejs. Ikke alle får idéer i fællesrummet - nogle får de bedste idéer alene, på en gåtur eller i badet.
En vigtig ramme er at begrænse emnet, så man ikke drukner i muligheder. Man kan fx spørge: Hvordan kan vi dække den årlige landbrugsmesse på en ny måde på sociale medier? Hvad gør vi med organisationens årsrapport? Hvordan vinkles en pressemeddelelse bedst?
Øvelser i idéudvikling
Idékonkurrence
Praktikanterne får på forhånd besked på at møde op med mange idéer. På dagen arbejdes der systematisk med de åbne og lukkede faser, og til sidst kåres en vinderidé. Det kan ske gennem afstemning, dommerpanel eller ved, at vejlederen vælger. Gevinsten kan være anerkendelse, tid eller støtte til at udvikle projektet.
Palle Steffensens metoder
- I bogen Flere og bedre ideer præsenteres tolv metoder til at styre sin tænkning. Her er seks eksempler:
- Undren: Hvorfor dog det? Er det den bedste måde?
- Tænk parallelt: Hvilke andre felter kan idéen overføres til?
- Vend den om: Forestil dig det modsatte - kan det give ny mening?
- Gå til kanten: Hvordan ser idéen ud i sin mest overdrevne form?
- Zoom ind/ud: Skift mellem detaljer og helhed.
- Brug dine fordomme: Hvad er de umiddelbare, måske ubehagelige reaktioner?
Ofte står det hurtigt klart, hvilken idé der har størst potentiale, når metoderne er afprøvet.
Mindmapping
Mindmapping er udviklet af Tony Buzan og kan bruges som en fri og visuel måde at strukturere idéer på. Man starter med et ord eller en tegning i midten af papiret og tegner grene ud med underemner. Tegninger, symboler og farver gør mindmappen mere mindeværdig.
Nogle praktikanter finder mindmaps for rodede, mens andre trives med tilfældighederne. Hvis man ønsker mere systematik, kan man forestille sig en tur gennem et universitets gange og bruge fag som økonomi, jura, geografi eller medicin til at generere vinkler.
Eksempel: En journalistpraktikant vil skrive om hundepensioner. Med universitetet som model kan man spørge:
- Økonomi: Kan de tjene penge?
- Jura: Hvilke lovkrav gælder?
- Geografi: Hvor ligger de fleste pensioner?
Pitchtræning
Mange praktikanter synes, det er svært at præsentere idéer. Det kan skyldes manglende tro på egne evner, et lukket miljø eller personlige træk som introversion. Uanset årsagen har de fleste brug for at kunne pitche idéer, hvad enten de arbejder i et mediehus, en presseafdeling eller en NGO.
Inden læringsdagen får praktikanterne til opgave at forberede mindst tre idéer, som de skal fremlægge. På selve dagen simuleres et møde – redaktionsmøde, afdelingsmøde eller lignende – hvor idéerne præsenteres. Det er vigtigt, at situationen føles alvorlig nok til at ligne virkeligheden. Man kan forstærke øvelsen gennem rollespil, hvor vejlederen spiller kritisk modtager, eller ved at invitere en fremmed kollega som “dommer”.
Feedbacken skal være konstruktiv og handle om, hvordan idéen blev formidlet. Der findes mange instruktionsvideoer om pitching, men organisationen kan også have egne ressourcer.
En sjov variation er at lade praktikanterne præsentere de idéer, de normalt holder tilbage. De skøre og mærkelige tanker kan enten gemme på en guldklump eller blot være en øvelse i at løsne op for normen om, at idéer skal være “perfekte” for at blive ytret.
Snak om forandringer
Idéudvikling kan også handle om andet end enkeltopgaver. Brug en time eller to på at lade praktikanterne foreslå ændringer i organisationens arbejdsmetoder, rutiner eller formater. Diskutér, hvad der kan ændres, og hvad der er mere fastlåst. På den måde får praktikanten erfaring med at se større mønstre og bidrage til fornyelse.
Inspiration og videre læsning
- Christian Nicholas Stadil & Lene Tanggaard: I bad med Picasso. Sådan bliver du mere kreativ - en letlæst og inspirerende bog om kreativitet i teori og praksis.
- Palle Steffensen: Flere og bedre ideer - tolv konkrete metoder til bedre idéudvikling.
- Michael Michalko: Thinkertoys - skøre øvelser, der udfordrer vanetænkning.
- Blogs og TedTalks om kreativet.
- Teresa Amabile (Harvard Business School): forskning i, hvordan kreativitet, små sejre og nye mål øger motivation og arbejdsglæde.