Levering af illustrationer
Skabelonen er tiltænkt aftaler af større økonomisk værdi eller komplekse rettighedsoverdragelser.
Skabelon: Aftale om levering af illustrationer (begrænset brug)
DJ anbefaler:
- at du præcist aftaler, hvordan kunden må udnytte materialet
- at rettighederne gøres tidsbegrænsede eller kobles til betaling efter udnyttelse
- at du undgår brede formuleringer som ”frikøbt” eller ”fuld overdragelse af rettigheder”
Ekstra formulering til pkt. 2.2:
”Kunden har i henhold til denne aftale ret til at anvende materialet på alle måder inden for sin sædvanlige virksomhed på aftaletidspunktet.”
Leveringsaftale
Bruges ved enkeltleverancer. Ved større eller mere komplekse aftaler bør du vælge en egentlig kundeaftale. Du kan lave den som en aftale eller en aftalebekræftelse, alt efter hvad der passer bedst til opgaven.
Ekstra licensbestemmelse kan indsættes:
”I har ret til at anvende materialet i en periode på [indsæt antal måneder/år] fra leveringstidspunktet, hvorefter I kan forlænge aftalen og dermed anvende materialet i yderligere [indsæt antal måneder/år] ved betaling af [indsæt] % af den aftalte pris.”
Bestemmelsen kan bruges, når der er aftalt, at kunden kun skal have licens til at anvende materialet i en begrænset periode, fx ved tidsbegrænsede kampagner, projekter eller midlertidige udgivelser.
Levering af materiale
En generel leveringsaftale, der sikrer klarhed om brugsret og betaling.
Skabelon: Aftale om levering af materiale
Konsulentaftale
Hvis du arbejder som selvstændig konsulent, kan du bruge denne skabelon. Hvis du derimod er ansat med løn, bør du have en almindelig ansættelseskontrakt.
Aftalen bør bl.a. fastlægge:
- hvilke opgaver du skal løse
- hvordan arbejdet skal tilrettelægges
- virksomhedens forpligtelser
- dit honorar og betalingsvilkår
- opsigelsesvilkår
Du kan sende dit udkast til DJ’s jura-team og få juridisk sparring.
Fakturaskabelon
SKAT stiller en skabelon til rådighed under fanen Lav en faktura.
En faktura skal bl.a. indeholde:
- fakturanummer og -dato
- sælgers navn, adresse og CVR-/SE-nummer
- kundens navn og adresse
- varens art, mængde og pris
- leveringsdato (hvis forskellig fra fakturadato)
- momsgrundlag, enhedspris, rabatter mv.
- gældende momssats og momsbeløb
Se eksempel på en faktura med både momspligtige og momsfrie ydelser
Honoraropgørelse
Hvis du er honorarmodtager, kan du bruge denne skabelon.
Læs også mere om forskellen på honorarmodtager, lønmodtager og selvstændig
Samarbejdsaftale
Hvis du indgår i et samarbejde med andre, bør I have en klar, skriftlig aftale om rettigheder, pligter, økonomi og ophør.
DJ har udarbejdet en drejebog, som I kan bruge til at drøfte og udfylde en samarbejdsaftale. Den kan ikke bruges til ansættelsesforhold eller relationer med over-/underordnelsesforhold.
Samtykkeerklæring
Når du indsamler personoplysninger, skal du i visse tilfælde have samtykke fra de berørte personer. DJ har lavet en skabelon, du kan bruge som inspiration.