Dansk Journalistforbund
Maj 1998
1.Lidt historie
Den nye Rammeaftale blev godkendt af DJ og DDFF d. 31.3.1998 og gælder med tilbagevirkende kraft til d. 1.3.1998.
Aftalen afløser den gamle Rammeaftale, som har været uændret siden 1.6.1991. Rammeaftalen fra 1991 blev til på trods af betydelig skepsis i baglandet hos både DJ og DDFF.
I DJ var betænkeligheden størst hos Freelance-Gruppen og i PF, men også enkelte store medarbejderforeninger var yderst kritiske overfor aftalen. Det var frygtet, at aftalen ville føre til beskæftigelsesproblemer for freelancere og udvanding af ophavsretten.
I DDFFs bagland skyldtes negativiteten hovedsageligt aftalens krav om lokal enighed mellem alle involverede i projekter vedrørende redaktionelt samarbejde og videreudnyttelse og de detaljerede krav til procedurer for forhandlingerne.
Den gamle Rammeaftale blev ikke fadder til mange lokalaftaler. Indtil udgangen af 1995 blev det til mindre aftaler. I november 1995 blev den første store lokalaftale indgået mellem medarbejderforeningerne på Politiken og Ekstra Bladet og A/S Politiken. Aftalen omfatter udgivelse og videreudnyttelse i A/S Politikens digitale informationssystemer og videreudnyttelse i øvrigt.
På trods af de få lokalaftaler har Rammeaftalen fra 1991 alligevel haft stor betydning, fordi den gjorde det klart, at kollektive projekter om videreudnyttelse skal klares ved kollektive (lokale) forhandlinger.
2. Rammeaftalens gyldighedsområde
Rammeaftalen gælder for alle medier og alt redaktionelt stof, som er produceret i arbejdstiden af ansatte medarbejdere, der er omfattet af overenskomsterne eller uddannelsesaftalen mellem DJ og DDFF. (Det gælder dog ikke pressefotografer ansat ved A/S dagbladet Politiken eller i det Berlingske Hus, fordi de er omfattet af et særligt tillæg til deres normalkontrakt. Kontakt DJ, hvis du vil vide mere om dette).
3. Redaktionelt stof er som regel ophavsretligt beskyttet
Aftalen gælder for alt redaktionelt stof. Parterne er enige om, ”at det tjenstligt producerede redaktionelle stof samlet og enkeltvist hovedsageligt vil være ophavsretligt beskyttet.” Hvis der opstår uoverensstemmelse mellem ledelse og medarbejdere om det spørgsmål, afklares det ved faglig voldgift.
Da redaktionelt stof som hovedregel er ophavsretligt beskyttet, er det DJ's opfattelse, at en eventuel tvivl skal komme medarbejderne til gode, dvs. at videreudnyttelse ikke iværksættes, før en eventuel uenighed er afgjort ved voldgift.
4. Virksomheden forvalter medarbejdernes udnyttelsesrettigheder
I forbindelse med ansættelsen overdrager den enkelte medarbejder en del rettigheder til virksomheden, så det ophavsretlige stof, som medarbejderen producerer i arbejdstiden, kan udnyttes. I normalkontrakten står der, hvilket medie den pågældende er ansat til at arbejde for, og uden at der behøver at stå noget nærmere om det, giver det mediet ret til at udnytte stoffet til dette medies ”sædvanlige virksomhed”.
Rammeaftalen giver virksomhederne ret til at forvalte også alle øvrige udnyttelsesrettigheder til stoffet, hvis betingelserne i Rammeaftalen opfyldes.
Det præciseres i aftalen, at udnyttelsen i så fald kan finde sted på alle måder og ved hjælp af alle tekniske metoder.
Den enkelte medarbejder er stadig ophavsmand eller –kvinde til sin tekst, billede, tegning m.v., men har lagt de udnyttelsesrettigheder, som arbejdsgiveren ikke allerede har betalt for via lønnen, i ”kommission” hos virksomheden. Men virksomheden kan kun handle med rettighederne på de betingelser, der fremgår af Rammeaftalen.
I enkeltstående tilfælde kan virksomheden også indgå aftale med den enkelte medarbejder eller medarbejderforeningen.
Rådfør dig altid med DJ, inden du indleder forhandlinger med virksomheden om en lokal aftale om videreudnyttelse af ophavsrettigheder.
5. Digital udgivelse og ekstern adgang til at læse/se og søge er centralt bestemt
I de sidste år af den gamle Rammeaftales eksistens blev der indgået seks (ud over aftalen med A/S Politiken) lokale aftaler om digital udgivelse af de trykte daglige aviser.
DJ udviklede et standardkoncept, som dannede grundlag for aftalerne. Essensen var, at avisen uden yderligere vederlag kunne udsendes digitalt i tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgave, hvis det skete under samme redaktionelle kontrol som den trykte udgave, og hvis online læserne modtog den nødvendige information om, at de kun må se og læse, og at det ikke er tilladt at tage en digital kopi, heller ikke til privat brug m.v.
Disse lokale aftaler er nu indbygget centralt i Rammeaftalen (§ 3, stk. 1 og 3).
Tidsmæssig sammenhæng skal forstås sådan, at der principielt skal være tale om en digital udgave af den daglige trykte avis, som tages af nettet, når dagen er omme. Men den digitale avis kan opdateres i løbet af dagen i modsætning til, hvad der normalt sker med den trykte. Derudover kan virksomheden lave et link fra redaktionelt stof i den aktuelle digitale udgave til direkte relevant baggrundsstof fra arkivet.
Rammeaftalen giver også i § 3, stk. 2 virksomheden mulighed for at give eksterne kunder adgang til stof, der ikke udgives i tidsmæssig sammenhæng med den daglige trykte udgave.
Offentligheden kan gives adgang til at læse/se og søge i hele det digitale avisarkiv. Som vederlag for denne brug betaler virksomheden en årlig rund sum til medarbejderforeningen. Summen er 400 kr. gange antal medarbejdere på den pågældende virksomhed. Pr. 1. januar 2001 forhøjes beløbet til 500 kr. ( se Rammeaftalens §3, stk. 2 og 3).
Det er vigtigt at understrege, at § 3 ikke giver virksomhederne ret til at oprette et samarbejde med henblik på at udbyde det redaktionelle stof i fællesskab hverken helt eller delvist (f.eks. i form af elektronisk presse”klip”).
DDFF har bl.a. derfor i en note til Rammeaftalen erklæret, at man vil tage kontakt til DJ med henblik på drøftelse af de ophavsretlige spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med et projekt, som DDFF er i færd med at udvikle, og som har betegnelsen ”den elektroniske kiosk”.
Tillidsrepræsentanterne på de aviser, der før den nye Rammeaftale har indgået aftale om digital udgivelse, er sammen med DJ's faglige afdeling i gang med at vurdere om alle aktiviteterne ligger inden for Rammeaftalens § 3, stk. 1 eller om virksomheden skal betale rundsum i henhold til § 3, stk. 2.
6. Ad hoc videresalg
Før virksomheden går i gang med ad hoc salg af videreudnyttelsesrettigheder, skal der være indgået en lokal aftale om størrelsen af den royaltyprocent, som medarbejderne skal have af salgsprisen (efter fradrag af offentlige afgifter som moms) som betaling for udnyttelsen.
I konsekvens af, at aftalerne om ad hoc videresalg skal indgås lokalt, er der ikke i den centrale aftale på forhånd fastsat en bestemt royalty sats.
Det er vigtigt, at det niveau, som fremgår af eksisterende lokale aftaler og andre aftaler om videreudnyttelse inden for de trykte medier, fastholdes.
For at det kan blive tilfældet, skal de lokale aftaler om ad hoc videresalg af redaktionelt stof give medarbejderne 50% af salgsprisen (fratrukket moms). Der er kutyme for, at inden 50/50 delingen kan der foretages fradrag af de faktiske omkostninger, som er en direkte følge af videresalget. Omkostningerne må dog ifølge disse aftaler maksimalt udgøre 20 % af salgsprisen.
Der findes ingen aftaler om royalty ved ad hoc salg af videreudnyttelsesrettigheder inden for trykte medier, som indeholder en lavere royaltysats end 50 %. Tværtimod er aftalerne mellem medarbejderforeningerne og henholdsvis Børsen og Information bedre endnu, fordi de ikke giver virksomheden ret til fradrag til dækning af omkostninger.
7. Virksomhedens egne særudgivelser
Ind imellem vil virksomhederne gerne udgive f.eks. de visualiseringer og den tekst, som gennem en periode er blevet bragt i forbindelse med dækning af en bestemt begivenhed. Eller et hæfte med årets bladtegninger el. lign.
En sådan videreudnyttelse er ikke sammenlignelig med et ad hoc videresalg, hvor det eneste virksomheden foretager sig er at sende en kopi af det pågældende stof til den kunde, der betaler for en videreudnyttelsesret.
Ved den selvstændige nyudgivelse, der foretages af virksomheden selv, lægges der nyt arbejde i projektet, som udløser udgifter til redaktion, layout, markedsføring, trykning osv. Situationen er sammenlignelig med forlagenes bogudgivelser. Det sædvanlige forfatterhonorar (royalty) på dette område er 15%.
Det er baggrunden for den centralt fastsatte royalty på 10%. De 10% tager højde for, at der er tale om stof produceret i arbejdstiden.
Det er ikke alle særudgivelser, der skal betales royalty for. De særudgivelser, som virksomheden hidtil har kunnet udgive uden at skulle betale royalty til medarbejderne, kan fortsat udgives uden ekstra vederlag. Der er typisk tale om særtryk, som udleveres gratis eller til kostpris og som er en markering af en redaktionel linje eller har karakter af markedsføring for det pågældende medie.
8. Aftaler med tredjepart om løbende levering af tjenstligt produceret stof
Indgår virksomheden en løbende kontraktbunden aftale med tredjepart om levering af redaktionelt stof, er der heller ikke tale om en situation, som er helt sammenlignelig med ad hoc salg af videreudnyttelsesrettigheder.
Aftalerne vil typisk kræve en vis ekstra arbejdsindsats og eventuelt også indkøb af ekstra udstyr. Det vil derfor ikke altid være relevant med en royalty på 50 %. Måske nærmere 40 %.
Det kan også være rigtigere at aftale et fast månedligt beløb pr. medarbejder, mens aftalen løber. Det kan enten aftales, at beløbet kommer til udbetaling til den enkelte, eller at det danner grundlag for beregning af en rund sum, som udbetales til medarbejderforeningen.
Henvend dig til DJ's faglige afdeling. Her kan du hente oplysning om sammenlignelige aftaler på andre områder m.m.
9. Aftaler med tredjepart om gensidig udveksling af redaktionelt stof
Det er særlig vanskeligt at fastsætte royalty betaling for udveksling af redaktionelt stof, fordi en eventuel betaling fra den ene part til den anden ikke vil være udtryk for den totale økonomiske værdi.
Det vil normalt være mest relevant at yde et fast månedligt beløb til medarbejderne på de involverede virksomheder (eller en rund sum til medarbejderforeningerne). Hvis den ene af virksomhederne ikke er medlem af DDFF, bliver spørgsmålet om betaling til medarbejderne på den virksomhed afhængig af de regler eller kutymer, som måtte være gældende for den.
Det vil altid være klogt at søge oplysning hos DJ om den anden virksomhed. Er der en DJ tillidsrepræsentant på begge bør disse holde hinanden tæt informeret.
Kontakt DJ med henblik for at få et bud på størrelsen af det vederlag, som medarbejderne bør have, eller en evt. samlet rundsum bør have.
10. Det redaktionelle stof skal beskyttes mod krænkende anvendelse
Virksomheden skal informere tredjepart om, at stoffet ikke må anvendes på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for den redaktionelle medarbejders professionelle integritet. Den endelige anvendelse af stoffet skal finde sted på en journalistisk forsvarlig måde.
Rammeaftalen giver medarbejderne ret til (i enkeltstående tilfælde), før det redaktionelle stof bringes første gang, at give redaktionsledelsen meddelelse om, at en kildes forudsætning for at stoffet kan bringes, er, at stoffet ikke må videreudnyttes eller kun må videreudnyttes på en bestemt måde.
Virksomheden og medarbejderne vil normalt have fælles interesser i, at stoffet og kilderne bliver forsvarligt behandlet.
Opstår der uoverensstemmelser f.eks. om brug i reklamesammenhæng, i forbindelse med politiske kampagner eller lignende bør du straks kontakte DJ.
Ophavsretslovens § 3 om droit moral (ret til at blive navngivet og beskyttelse af integritet) er med til at værne om disse rettigheder.
11. Virksomheden skal orientere og samarbejde
Virksomheden skal orientere tillidsrepræsentanten om påtænkte aktiviteter, der falder inden for Rammeaftalens område. Det gælder i sagens natur også, selvom virksomheden måtte være i tvivl om, hvorvidt stoffet i sin helhed er omfattet. I modsat fald vil det ikke være muligt at afklare tvivlsspørgsmål som forudsat i aftalen.
Virksomheden skal ikke kun forhandle royalty med medarbejderne men også drøfte den mest hensigtsmæssige og praktiske tilrettelæggelse af videreudnyttelsesaktiviteterne.
Virksomheden er forpligtet til at forsøge at opnå den for begge parter bedst mulige pris. Dvs. at det f.eks. ikke er nok, at virksomheden skal kunne se en fordel i at markedsføre sig med en lav pris. Også medarbejderne skal kunne se fordelen. (F.eks. at større omsætning samlet set vil give et større udbytte, eller at medarbejderne også kan se fordelen i markeds-føringsprojektet).
Af konkurrencehensyn skal tillidsrepræsentanten – ligesom medarbejdere i A/S bestyrelser – respektere tavshedspligt i forbindelse med den udvidede indsigt, som Rammeaftalen giver ret til. Det betyder dog ikke, at tillidsrepræsentanten ikke kan (og skal) holde medarbejderforeningen orienteret på relevant vis.
12. Royalty og ekstra vederlag må ikke indgå i lønforhandlinger
Hverken i forbindelse med de centrale eller de lokale lønforhandlinger må royalties, rund sum eller ekstra tillæg, der ydes for aktiviteter i henhold til Rammeaftalen, indgå i beregningerne eller på anden måde tillægges værdi i lønforhandlingerne.
Det har været afgørende for DJ at fastholde dette princip i alle aftaler om videreudnyttelse.
Det skyldes bl.a. de negative erfaringer fra de meget gamle provisionsaftaler for pressefotografer, som i mange år betød, at fotograferne fik væsentlig lavere personligt tillæg end øvrige redaktionelle medarbejdere.
13. Procedure ved tredjeparts brug af stoffet uden tilladelse
Opdager du, at noget stof er anvendt af tredjepart uden tilladelse, skal du kontakte din tillidsrepræsentant, og i henhold til Rammeaftalen tages der kontakt med ledelsen med henblik på en drøftelse af den mest hensigtsmæssige måde at gribe sagen an på.
Hvis virksomheden og tillidsrepræsentanten ikke kan blive enige om det, står det hver af parterne frit for at gå videre med sagen uafhængig af den anden part.
Hvis virksomheden ikke er enig med medarbejderen om, at der er tale om en krænkelse, kan virksomheden søge dette afklaret ved at rejse en faglig voldgiftssag.
14. Rammeaftalen ændrer ikke ved betalinger fra COPY-DAN o.l.
Heller ikke den nye Rammeaftale hverken indskrænker eller udvider de rettigheder, som medarbejderne har til vederlag gennem COPY-DANs foreninger eller via aftaler med tre-dieparter om lydaviser, Avisen i Undervisningen og Avisnet.
15. Opsigelsesvarsel for lokale aftaler
Det står de lokale parter frit for at aftale længden på de opsigelsesvarsler, som skal gælde for de lokale aftaler. Hvis ikke andet er aftalt, kan de lokale aftaler opsiges med 12 måneders varsel.
16. De ”gamle” lokalaftalers skæbne
Lokalaftalerne indgået i henhold til den tidligere Rammeaftale fortsætter, medmindre en af parterne opsiger aftalen.
Det er DJ's opfattelse, at de centralt fastsatte takster i den nye Rammeaftaler skal indarbejdes i hidtil gældende lokalaftaler, hvad enten disse opsiges eller ej.
17. Behandling af sager om fortolkningsuenighed eller brud på Rammeaftalen
Hvis parterne bliver uenige om forståelsen af Rammeaftalen eller mener, at den anden part har begået brud på aftalen, skal uoverensstemmelsen behandles i henhold til reglerne for faglig voldgift i den relevante overenskomst.
18.Hvornår skal Rammeaftalen forhandles igen?
Rammeaftalen kan opsiges med seks måneders varsel til en 1. januar, men tidligst til den 1. januar 2003.