Ansættelseskontrakten

Du har krav på at få oplysninger om alle væsentlige vilkår for dit ansættelsesforhold. Send altid din kontrakt forbi enten DJ eller din tillidsrepræsentant til tjek, inden du skriver under.

Er du ansat gennemsnitligt 3 timer pr. uge over en 4 ugers periode, har du krav på en ansættelseskontrakt samt visse minimumsrettigheder i din ansættelse. Det gælder også, selv om der ikke på forhånd er aftalt et bestemt antal arbejdstimer, hvis du har pligt til at møde på arbejdet ved tilkald. Hvis du er ansat på en overenskomst, kan der gælde nogle andre forhold, men du har krav på den samme minimumsbeskyttelse, som loven giver i forhold til oplysning om ansættelsesvilkår og mindstekrav vedrørende arbejdsvilkår.  

Du skal have ansættelseskontrakten senest 7 kalenderdage efter, du er startet. Visse vilkår skal først oplyses senest en måned efter start. DJ anbefaler, at du får kontrakten, inden du begynder i ansættelsesforholdet. 

Få din kontrakt tjekket

Tip: Hvis du arbejder på en overenskomstdækket arbejdsplads, skal du sende din kontrakt til din tillidsrepræsentant, inden du skriver under.

Find din tillidsrepræsentant

Er du ikke dækket af en overenskomst, kan du sende den til DJ

 

Ansættelsesvilkårene:

For at sikre identiteten anbefaler DJ, at arbejdsgivers CVR-nr. også fremgår af ansættelseskontrakten. 

Hvis du ikke har et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, skal arbejdsgiver oplyse, at du er beskæftiget på forskellige steder samt oplyse hovedsædets eller arbejdsgiverens adresse. Hvis du primært skal arbejde hjemmefra, skal det angives.  

Det er vigtigt, at der bliver lavet en klar stillingsbeskrivelse, da det er den, der sætter rammen for de arbejdsopgaver, du skal udføre. En meget løst formuleret stillingsbeskrivelse eller jobtitel kan konkret medføre, at du uden varsel kan blive sat til at lave arbejdsopgaver, du måske ikke havde forventet, du skulle udføre. 

Det er vigtigt, at der angives et ansættelsestidspunkt, da tidspunktet danner grundlag for din anciennitetsberegning, altså hvor længe, du har været ansat, og dermed kan have betydning for længden af dit opsigelsesvarsel. 

Ansættelsesforholdets forventede varighed er kun relevant, hvis du er ansat i et tidsbegrænset ansættelsesforhold, fx som vikar eller i et projekt.  

Er det ikke muligt at angive en konkret dato, hvis du fx er ansat til at løse en bestemt opgave, kan arbejdsgiver oplyse, at ansættelsen varer, indtil opgaven er afsluttet, såfremt opgaven og dens afslutning er tilstrækkelig konkretiseret. 

Er ansættelseskontrakten ikke tidsbegrænset, skal det ikke stå i kontrakten, og kontrakten gælder, indtil enten du eller arbejdsgiver opsiger den. 

Hvis du er ansat som vikar, skal du have oplysning om brugervirksomhedens identitet, så snart denne er kendt.

Varigheden og vilkårene for prøvetid skal fremgå eksplicit af ansættelseskontrakten. 

En prøvetid kan ikke være længere end 6 måneder og i tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan prøvetiden ikke overstige en fjerdedel af ansættelsestiden, dog gælder funktionærlovens prøvetid fortsat. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af funktionærloven, men som via aftale er tillagt funktionærrettigheder, kan prøvetiden dog ikke overstige en fjerdedel af ansættelsestiden. 

Der kan ikke aftales yderligere prøvetid i forbindelse med forlængelser af tidsbegrænsede ansættelsesforhold.

Din arbejdsgiver skal oplyse om varigheden af fravær med løn, fx antal ferieuger, feriefridage og fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. 

Dit og arbejdsgivers opsigelsesvarsel afhænger af, hvilken status du har.  

Er du funktionær, er det varslerne i funktionærloven, der gælder, medmindre du er omfattet af en overenskomst. Hvis du ikke er funktionær, gælder de varsler, der måtte være aftalt mellem dig og din arbejdsgiver. Opsigelsesvarslet kan eventuelt være fastsat i en overenskomst. 

Medmindre dit opsigelsesvarsel er individuelt aftalt, kan arbejdsgiver i ansættelseskontrakten blot henvise til funktionærlovens opsigelsesbestemmelser eller den relevante overenskomst. 

Løn, tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, fx pensionsbidrag + oplysning om lønnens udbetalingsterminer. 

Ud over lønnen skal du oplyses om tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt i lønnen, fx pensionsbidrag, tillæg for forskudt arbejdstid, fri telefon mv.  

Der skal også oplyses om lønnens udbetalingsterminer.

Arbejdsgiver skal oplyse om den normale daglige eller ugentlige arbejdstidog hvor det er relevant, regler for vagtændringer.

Er der aftalt regler og betaling for overarbejde, skal der oplyses om det.  

Er du ansat i en stilling uden øvre arbejdstid, vil det også skulle fremgå af ansættelseskontrakten. DJ anbefaler, at du laver et timeregnskab, hvis du enten er ansat uden øvre arbejdstid eller i stillinger, hvor overarbejde ikke honoreres. Din løn bør tage højde for antallet af timer, du arbejder, og et timeregnskab vil fx kunne bruges som led i lønforhandlingen.  

Hvis dit arbejdsmønster er helt eller overvejende uforudsigeligt, skal din arbejdsgiver oplyse dig om 

Hvordan arbejdstiden fastlægges, fx i hvilke tidsintervaller og på hvilke dage, du kan kaldes på arbejde 

  • Antallet af garanterede timer, hvis der er indgået aftale herom, og om der kan forekomme arbejde ud over de garanterede timer. 
  • Den minimumsvarslingsperiode, du er berettiget til inden en arbejdsopgave påbegyndes, og om der er en eventuel frist for arbejdsgiverens annullering af arbejdsopgaven.  

Hvis dit arbejdsmønster er helt eller overvejende uforudsigeligt har du krav på nogle mindsterettigheder i din ansættelse. Din arbejdsgiver kan fx kun pålægge dig at arbejde, hvis arbejdet finder sted inden for de forudbestemte tidsintervaller og dage, du er blevet oplyst om, og hvis du er blevet varslet om arbejdsopgaven med det varsel, som arbejdsgiveren har oplyst. Ellers har du ret til at afvise arbejdsopgaven uden at det får negative konsekvenser for dig. 

Din arbejdsgiver vil også skulle kompensere dig, hvis arbejdsgiveren annullerer en arbejdsopgave efter udløbet af en vis frist. 

 

Hvis du er ansat på tilkaldebasis eller lignende ud over 3 måneder, skal din arbejdsgiver godtgøre, at der ikke er indgået en ansættelsesaftale med et minimumsantal betalte timer, svarende til det du har arbejdet de seneste 4 uger. 

Hvis du har været ansat i 6 måneder og har afsluttet din prøvetid, kan du anmode din arbejdsgiver om at blive ansat med mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår, hvis en sådan ansættelsesform anvendes hos arbejdsgiveren.  

Din arbejdsgiver skal oplyse, om du har ret til uddannelse, herunder antallet af eventuelle uddannelsesdage, som du har ret til pr. år og oplysninger om arbejdsgiverens generelle uddannelsespolitik. 

 Hvis du er ansat på en overenskomst, eller der er andre aftaler ud over ansættelseskontrakten, der regulerer ansættelsesforholdet, skal du have dette oplyst, da du ellers ikke har mulighed for at orientere dig om de samlede vilkår for ansættelsen. Ofte ser DJ i ansættelseskontrakter henvisninger til personalepolitikker og -cirkulærer. DJ anbefaler altid, at du også orienterer dig om indholdet i disse, inden du skriver under, da de udgør en del af ansættelsesaftalen og dermed de vilkår, du bliver ansat på. 

Hvor det er din arbejdsgivers ansvar, skal arbejdsgiveren oplyse om identiteten på de socialsikringsinstitutioner, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til dit ansættelsesforhold, og enhver beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side.

Det kan være oplysninger om sociale sikringsordninger, for så vidt angår sygdom, barsel, fædreorlov og forældreydelser, ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme samt til alderdoms-, invaliditets-, efterladte-, arbejdsløsheds, førtidspension- og familieydelser. De fleste danske ordninger er ikke-bidragspligtige, men rene skattefinansierede ordninger. Sidstnævnte skal der ikke oplyses om. Eksempler på danske arbejdsgiverbidragspligtig sociale sikringsordninger er ATP, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, en privat tegnet arbejdsforsikring (ved arbejdsulykke) mv.

Har du en konkurrence- og/eller kundebegrænsende klausul i din ansættelseskontrakt, gælder der forskellige regler afhængigt af, hvornår aftalen er indgået.

Der findes tre typer klausuler:

  1. Konkurrenceklausuler
  2. Kundeklausuler
  3. Kombinerede klausuler (både konkurrence- og kundeklausul)

Reglerne gælder både for funktionærer og ikke-funktionærer.

Konkurrenceklausuler

En konkurrenceklausul er kun gyldig, hvis:

  • Du indtager en særligt betroet stilling med viden, som en konkurrent kan udnytte.
  • Du har været ansat i mindst 6 måneder, før klausulen kan gøres gældende.
  • Der er indgået skriftlig aftale om kompensation.
  • Klausulen gælder højst 12 måneder fra fratrædelsen.
  • Du har fået skriftlig begrundelse for klausulen (i kontrakten eller særskilt).

Kundeklausuler

En kundeklausul er kun gyldig, hvis:

  • Den gælder kunder, du har haft forretningsforbindelse med inden for de sidste 12 måneder.
  • Du har været ansat i mindst 6 måneder, før klausulen kan gøres gældende.
  • Der er indgået skriftlig aftale om kompensation.
  • Klausulen gælder højst 12 måneder fra fratrædelsen.
  • Arbejdsgiver ved opsigelse giver dig en liste over de relevante kunder.

Kombinerede klausuler

  • Kravene for både konkurrence- og kundeklausuler skal være opfyldt.
  • Kan kun gøres gældende i maksimalt 6 måneder efter fratrædelsen.

Kompensation

Du har altid ret til kompensation for at være bundet af en klausul. Den består af:

  • Engangskompensation: svarende til de første 2 måneder, udbetales ved fratrædelse.
  • Løbende kompensation: udbetales månedligt i resten af klausulperioden.

Hvis du får ”anden passende beskæftigelse” (arbejde inden for dit fagområde), reduceres den løbende kompensation. Engangskompensationen reduceres dog aldrig.

Satser for kompensation

Konkurrence- eller kundeklausul op til 6 mdr.:

  • Engangsbeløb (1.-2. måned): 40 %
  • Løbende kompensation: 40 %
  • Ved passende arbejde: 16 % (3.-6. måned)

Konkurrence- eller kundeklausul op til 12 mdr.:

  • Engangsbeløb (1.-2. måned): 60 %
  • Løbende kompensation: 60 %
  • Ved passende arbejde: 24 % (3.-12. måned)

Kombineret klausul op til 6 mdr.:

  • Engangsbeløb (1.-2. måned): 60 %
  • Løbende kompensation: 60 %
  • Ved passende arbejde: 24 % (3.-6. måned)

Opsigelse af klausuler

  • Arbejdsgiver kan opsige en klausul med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
  • Du har krav på engangskompensation, hvis du har været ansat i mindst 3 måneder – også selvom klausulen først gælder efter 6 måneders ansættelse.
  • Klausulen er ugyldig, hvis du bliver opsagt pga. arbejdsgivers misligholdelse.
  • Du får dog stadig engangskompensation, selvom klausulen er ugyldig.

Urimelige klausuler

  • Ophæves, hvis de er urimelige i geografisk udstrækning eller begrænser dine muligheder for job.
  • Gælder både for lønmodtagere, ledere, freelancere og selvstændige.

Misligholdelse

  • Hvis du selv misligholder ansættelsen og bliver bortvist, er du stadig bundet af klausulen.
  • Du mister dog retten til både engangs- og løbende kompensation.

Klausuler indgået efter funktionærloven

Konkurrenceklausuler

  • Du må ikke tage arbejde hos en konkurrent eller starte egen konkurrerende virksomhed i perioden.
  • Skal være skriftlig og kan kun indgås med betroede medarbejdere.
  • Kompensation: minimum 50 % af din løn pr. måned, du er bundet.
  • Du skal søge andet arbejde. Ny løn modregnes, dog altid ret til 3 måneders engangskompensation uden modregning.
  • Varighed: afhænger af anciennitet.
    • Under 3 mdr. ansættelse: ugyldig.
    • 3-6 mdr. ansættelse: gælder i op til 6 mdr.
    • Over 6 mdr.: ingen øvre grænse i loven.

Kundeklausuler

  • Du må ikke have erhvervsmæssig kontakt med egne tidligere kunder eller kunder på arbejdsgivers liste.
  • Skal være skriftlig.
  • Kompensation: minimum 50 % af din løn pr. måned.
  • Ingen dobbeltkompensation, hvis du også er bundet af en konkurrenceklausul.
  • Varighed:
    • Under 3 mdr. ansættelse: ugyldig.
    • 3-6 mdr. ansættelse: gælder i op til 6 mdr.
    • Over 6 mdr.: ingen øvre grænse i loven.

Klausuler indgået før regelændringer

  • Kan stadig være gyldige, men er under udfasning.
  • Ofte uden krav om kompensation.
  • Kontakt DJ for rådgivning, hvis du er bundet af en ældre klausul.

Kontakt DJ, hvis du har brug for at få gennemgået din klausul, vurderet rimeligheden eller hjælp til forhandling.

Bemærk

  • Andre særlige vilkår (fx ansættelsesklausul eller forkortet opsigelse ved sygdom) skal også fremgå.

Manglende oplysninger kan give ret til godtgørelse:

  • 1.000 kr. ved undskyldelige fejl uden betydning.
  • Op til 20 ugers løn i særligt skærpende tilfælde.

Kend dine minimumsrettigheder

Som ansat har du ret til visse grundlæggende vilkår. Din arbejdsgiver skal som minimum sikre dig disse rettigheder - så du altid står stærkt i dit job.

Læs mere om minimumsrettigheder