De nye overenskomster i kommuner, regioner og stat er vedtaget efter urafstemning hos medlemmerne. For alle tre overenskomster er det mere end 90 procent af de afgivne stemmer, der er ja-stemmer.
Lise Møller Schilder, næstforperson i Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, er glad for afstemningens resultat.
”Det er rigtigt godt, at medlemmerne har stemt ja til de nye overenskomster. For det betyder, at de får lønstigninger, som kan mærkes og samtidig, at de får flere friheder, som giver luft til en bedre work-life-balance,” siger hun.
