Til minde om Carsten Nielsen, DJ's grundlægger og drivende kraft i mere end 10 år, uddeler DJ hvert år Carsten Nielsen-legatet.
Legatet går til forbundsmedlemmer, der med udtryksmæssig gennemslagskraft har præget samfunds- og kulturdebatten eller markeret sig ved en særlig faglig indsats.
Legatet er på 20.000 kr. og en statuette af Jørgen Haugen-Sørensen (december 2020).
Uddelingen af legatet sker efter beslutning i legatbestyrelsen og bekendtgøres på et større møde for DJ-medlemmer, eksempelvis delegeretmøde eller lignende.
Indkaldelse af forslag sker hvert år senest den 15. marts ved opslag i Journalisten, journalisten.dk, DJ’s hjemmeside og/eller på anden måde, som sikrer, at flest mulige medlemmer får kendskab til det.
Legatbestyrelsen sammensættes af ét medlem af DJ’s hovedbestyrelse, ét medlem valgt af DJ’s hovedbestyrelse, ét medlem af DJ’s Kreds 1’s bestyrelse, ét medlem valgt af DJ’s Kreds 1’s bestyrelse og den til en hver tid værende formand for DJ.
Legatbestyrelsen udpeges for to år ad gangen med virkning fra den 1. juli i ulige år. DJ’s hovedbestyrelse behandler og godkender sammensætningen af legatbestyrelsen i forbindelse med et konstituerende møde efter hvert delegeretmøde.
Legatets størrelse og andre forhold vedrørende legatet kan kun reguleres efter indstilling fra legatbestyrelsen og efter beslutning i DJ’s hovedbestyrelse.
Carsten Nielsen Legat, bestyrelse (1. juli 2025 – 30. juni 2027)
Formand: Allan Boye Thulstrup
Bestyrelsesmedlem: Jens Ringberg (udpeget af HB)
Rane von Benzon (medlem af HB)
Pernille Mac Dalland (udpeget af kreds 1)
Maj Munk (medlem af kreds 1’s bestyrelse)