Her er de nominerede til Cavlingprisen 2024

Formand for Cavlingkomiteen Didde Elnif ringer rundt til de nominerede til Cavlingprisen 2024. I baggrunden Jakob Risbro og Jesper Tynell. Foto: Mikkel Inumineq

Tre journalistiske projekter er blevet nomineret til Cavlingprisen 2024. Du kan allerede nu tilmelde dig uddelingsfesten på Arbejdermuseet i København.

De nominerede vil løbende blive publiceret her på siden og på DJ's profil på BlueSky: @journalistforbundet.dk

Nomineret til Cavlingprisen 2024 er: 

Ronja Pilgaard, Christian Birk og Lars Nørgaard Pedersen fra Berlingske for deres afdækning af sagen om skimmelsvamp på Rigshospitalet.

Casper Lykkegaard, Morten Søgaard og Jacob Kragelund for tv-programmerne Kontant: Læger på kanten om sundhedskoncernen Alles Lægehus.

Theis Ehler Molin, Helle Fuusager, Mathias Mencke og Kaare Sørensen fra Zetland for afdækningen af den historisk store minkerstatning. 

Cavlingkomiteen nominerer og udpeger vinderen

Det er Cavlingkomiteen, der udvælger de nominerede projekter ud fra de forslag, som alle har kunnet indsende til DJ, og som lever op til formkravene. Det er også Cavlingkomiteen, der suverænt afgør, hvem der ender med at modtage prisen i januar.

Cavlingkomiteen udpeges af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation.

Se alle tidligere vindere af Cavlingprisen