Marenfesten 2026 – klar til en aften med faglighed, fællesskab og fejring?

Og inden du læser videre, husk:

👉 Næste torsdag får du hjælp til at sikre, at du også kan leve et godt liv når du en dag går på pension – særlig relevant for selvstændige og ansatte uden overenskomst. Tilmeld dig her

👉 Vi har også generalforsamling næste torsdag, hvor vi håber at se dig. Tilmeld dig her.

De gode italienske retter fra San Giovannis køkken blev nydt og skyllet ned med fine dråber fra støvlelandet, da vi sidst samledes til Marenfesten.

Nu er vi klar igen.

Fredag den 27. marts kl. 18.00 inviterer Dansk Journalistforbund Kreds 6 til Marenfesten – en aften med kollegialt samvær, god mad og ikke mindst uddelingen af årets Marenpris.

Marenprisen er vores måde at sætte spot på det stærke arbejde i kredsen. Det er her, vi hylder kvalitet, vedholdenhed og faglighed – og minder hinanden om, hvorfor vores arbejde betyder noget.

Vi mødes igen hos San Giovanni, hvor rammerne danner den rette balance mellem det uformelle og det højtidelige.

Tilmelding åbner mandag den 23. februar kl. 18.00 via dette link

Vær klar på tasterne – der plejer at være stor interesse.

Pris for deltagelse
I år betaler du for at deltage:
* 299 kr. for medlemmer af Kreds 6
* 199 kr. for studerende, ledige og pensionister

Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Journalistforbund Kreds 6. Din plads er først sikret, når betalingen er gennemført, og du har modtaget kvittering.

Marenfesten er både en fejring og et fagligt samlingspunkt! En aften, hvor vi mødes på tværs, taler om det, vi brænder for – og hædrer det arbejde, der løfter vores fælles fag.

Vi glæder os til at se dig.

Bestyrelsen
Dansk Journalistforbund – medier & kommunikation, Kreds 6