Kilder, interessenter, samarbejdspartnere

Seancen varer ca. 30 minutter pr. praktikant og kan gennemføres både én-til-én og i grupper.

• Praktikanterne forbereder hjemmefra en situation, hvor en kilde eller samarbejdspartner har været svær at håndtere.
• I gruppesammenhæng fremlægger alle deres situation, og de andre byder ind med løsningsforslag.
• Er man kun vejleder og praktikant, kan situationen udfoldes med fx et mindmap, så perspektiverne bliver tydelige.

Hvis det giver mening, kan der arbejdes med rollespil, hvor vejlederen spiller den ”modstander”, praktikanten skal overbevise. Peer-feedback eller et ”Mads & Monopolet”-format kan også bruges, hvor dilemmaer diskuteres i fællesskab.

I grupper på 3–5 personer spiller praktikanterne om, hvem der har de bedste kilder eller samarbejdspartnere.

Forberedelse:
Praktikanterne medbringer deres 12 bedste kilder på kort (visitkort eller hjemmelavede papkort med navn, titel og kontaktoplysninger).

Sådan spilles:

• Den yngste starter med at lægge et kort på bordet og forklare, hvorfor kilden er god.
• De andre lægger på skift deres kort med tilsvarende argumentation.
• Gruppen afgør, hvilken kilde der ”vinder stikket”.
• Overdommeren (vejleder eller kollega) træder kun ind, hvis spillerne ikke kan blive enige eller argumenterne mangler.

Spillet leder naturligt til en samtale om, hvad en god kilde er, hvordan man får kontakt til nye kilder, og hvorfor et stort kildenetværk er værdifuldt.

Seancen kan også kobles med en snak om brugen af sociale medier som kildekartotek: LinkedIn, Facebook, Instagram m.fl.

Interviewet er et af journalistens vigtigste værktøjer, men diskuteres sjældent i detaljer.

Forløb:

• Praktikanterne sender et uredigeret interview til vejlederen og medbringer det til læringsdagen.
• På dagen fortæller praktikanten om interviewets formål.
• Gruppen diskuterer: Hvordan ville man selv introducere sig, stille første spørgsmål og følge op?
• Vejlederen spiller interviewet i bidder og stopper undervejs for at stille spørgsmål som:
  • Hvad ville I gøre nu?
  • Hvad kunne man spørge om her?
  • Hvad sker der i samtalen - udenomssnak, fagsprog osv.?

Fokus er ikke rigtigt eller forkert, men på hvad der kunne gøres anderledes og bedre. Personlige udfordringer som tonefald eller fremtoning tages op i enrum – aldrig foran andre.

Praktikanterne laver en interessentanalyse af en konkret opgave, fx en nyhedshistorie, pressemeddelelse, reklamefilm eller dokumentar.

Trin 1: Identificér interessenterne

• Hvem er de?
• Hvad er deres interesser, ønsker og krav?
• Hvad betyder de for projektet?

Trin 2: Analyser betydningen

• Er de medspillere eller modspillere?
• Hvordan kan de påvirke projektets mål og arbejdsproces?
• Hvilken rolle har de i beslutningsprocessen?
• Kan de påvirke andre interessenter?

Trin 3: Overvej strategi

• Hvem skal jeg tale med først?
• Hvad skal jeg sige?
• Hvordan følger jeg op?

Analysen giver praktikanten indblik i, hvordan forskellige aktører kan understøtte eller udfordre arbejdet.

Praktikanter kan møde alt fra vrede opkald og kritiske mails til shitstorme og trusler. Derfor er det vigtigt at drøfte arbejdspladsens retningslinjer og hvornår en sag skal eskaleres til ledelsen eller politiet.

På læringsdagen diskuteres konkrete cases sammen med praktikantvejleder, redaktører og kolleger:

• vrede opkald
• kritiske e-mails
• konflikter i kommentarspor
• online chikane og trusler

Der kan også tales om:

• hvordan praktikanten skal fremstå på sociale medier
• emner, der ofte udløser voldsomme reaktioner (fx flygtninge, køn, sport)
• hvordan man håndterer seksisme, racisme eller ekstremisme i interaktioner
• hvilke historiske cases virksomheden selv har erfaringer med