CISU Civilsamfund i Udvikling

Overenskomsten omfatter alle funktionæransatte medarbejdere i sekretariatet hos Civilsamfund i Udvikling (CISU).

Vær opmærksom på, at vilkårene i overenskomsten løber videre, indtil en eventuel ny overenskomst er forhandlet på plads.

Overenskomstens løbetid

1. april 2024 – 31. marts 2026.

Centrale overenskomstvilkår:

Løn

Konsulenter modtager en anciennitetsbestemt grundløn, som følger overenskomsterne mellem Finansministeriet og AC.
Basislønnen udgør i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012):
Basisløntrin Basisløn
1                          261.000 kr.
2                          272.000 kr.
4 (2-årigt)         285.240 kr.
5                          307.417 kr.
6                          327.643 kr.
7                          331.833 kr.
8                          347.571 kr.

Omregn til nutidskroner via dette link: Grundbeløbsberegner (medst.dk)

Løntrinnet ved ansættelse fastsættes på baggrund af den ansattes uddannelse, tidligere arbejdsmæssige erfaringer og øvrige kvalifikationer.

Vær opmærksom på, at din løn typisk er sammensat af grundløn, personligt tillæg og eventuelle andre tillæg. Læs mere i overenskomsten.

Pension

Virksomheden 11,4 procent og medarbejderen 5,7 procent af alle løndele.

Ferie

5 ugers ferie + 5 særlige feriefridage.

Barsel

Mor: Fuld løn fra 6 uger før fødsel og indtil 10 uger efter fødsel. Fuld løn i 10 uger under forældreorlov.

Far/medmor: Fuld løn i 2 uger inden 10 uger efter fødsel. Fuld løn i 10 uger under forældreorlov.

Begge: Fuld løn i seks uger tilsammen under forældreorlov.

Til de familier, hvor barnet ved fødslen kun har en forælder (soloforældre) øges lønretten med 10 uger.