Ferieloven - det skal du vide

Alle lønmodtagere har efter ferieloven ret til 25 feriedage om året, svarende til fem uger. Retten gælder, uanset om du har optjent betalt ferie eller ej. Har du optjent betalt ferie, får du enten din sædvanlige løn under ferien eller en feriegodtgørelse.

Ferieloven gælder for alle lønmodtagere. Også freelancere er omfattet, hvis de arbejder under arbejdsgiverens instruktion og kontrol, og arbejdsgiveren bærer det økonomiske ansvar. Det har ingen betydning, hvor længe du er ansat, hvor meget du får i løn, eller hvordan vederlaget udbetales.

Du optjener 2,08 feriedage pr. måned (0,07 pr. dag). Allerede måneden efter kan du holde de optjente feriedage. Dette kaldes samtidighedsferie.

Ferieåret løber fra 1. september til 31. august, hvor du optjener de 25 feriedage. Selve ferieafholdelsesperioden strækker sig dog til 31. december året efter. Det giver i alt 16 måneder til at afholde ferien.

Hvis du ønsker at holde ferie, inden du har optjent nok dage, kan du indgå aftale med din arbejdsgiver om ferie på forskud. Din gæld bliver derefter modregnet løbende i de dage, du optjener. Det er dog ikke muligt at få mere ferie på forskud, end du kan nå at optjene inden for ferieåret. Hvis du siger op, efter at have holdt ferie på forskud, modregner din arbejdsgiver de skyldige dage i din sidste løn.

Hvis din arbejdstid ændrer sig fra optjeningstidspunktet til afholdelsestidspunktet, beregnes retten til ferie altid ud fra arbejdstiden, da ferien blev optjent.

Der er visse perioder, hvor du som lønmodtager ikke optjener ret til betalt ferie:

• Sygdomsperioder uden løn eller sygeferiegodtgørelse.
• Barsels- og andre orlovsperioder uden løn.
• Strejke eller lockout.
• Hjemsendelser uden løn, fx pga. vejrlig eller materialemangel.

Du får løn under ferie, hvis tre betingelser er opfyldt: du har ret til fuld løn under sygdom, fuld løn på søgnehelligdage samt mindst én måneds opsigelsesvarsel. Det er forholdene på optjeningstidspunktet, der er afgørende.

Lønnen under ferie er den aftalte løn på ferietidspunktet, tillagt værdien af eventuelle personalegoder, som du ikke kan bruge under ferien. Derudover har du ret til et ferietillæg. Efter ferieloven er tillægget mindst 1 % af lønnen i optjeningsperioden, men det kan være højere efter overenskomst eller aftale. Arbejdsgiveren kan vælge at udbetale tillægget sammen med den afholdte ferie eller i to rater: sidst i maj og sidst i august.

Har du ikke ret til løn under ferie, får du i stedet en feriegodtgørelse på 12,5 % af din løn. Beløbet indbetales til Feriekonto og udbetales senest, når ferien begynder.

Er du elev på en erhvervsuddannelse, har du ret til 25 dages betalt ferie i både første og andet ferieår, efter uddannelsen er begyndt. Hvis du ikke selv har optjent ferie, skal arbejdsgiveren betale løn under ferie.

Begynder du i perioden 2. september til 31. oktober, har du ret til 5 ugers betalt ferie i det første ferieår. Begynder du i perioden 1. november til 30. juni, har du ret til 3 ugers hovedferie samt 5 dages ferie i forbindelse med virksomhedslukning.

Din kontrakt eller overenskomst kan give dig ret til flere feriedage end de 25, ligesom ferietillægget kan være højere end 1 %.

Nogle har også ret til særlige feriefridage, ofte kaldet den 6. ferieuge. Disse er ikke reguleret af ferieloven, men aftales mellem dig og arbejdsgiveren. Som offentligt ansat har du altid ret til den 6. ferieuge, som optjenes løbende.

Hvis du og din arbejdsgiver ikke kan blive enige om feriens placering, kan arbejdsgiveren fastlægge den med de varsler, der følger af loven. Hovedferien på tre uger skal varsles mindst tre måneder før, mens resten af ferien kan varsles med en måneds varsel. Din arbejdsgiver kan også varsle ferie, før den er optjent, hvis den forventes optjent inden afholdelsen.

Du kan maksimalt overføre fem dage til næste ferieår, og aftalen skal indgås senest 31. december. Overførslen gælder kun ferie ud over fire uger.

Hvis du ikke ønsker at overføre den femte ferieuge, skal den udbetales. Arbejdsgiveren udbetaler senest 31. marts. Dog kræves det, at du har været ansat på fuld tid hele ferieåret. Har du ikke det, skal du selv søge om udbetalingen.

Hvis du ikke har kunnet holde din ferie pga. en feriehindring, fx sygdom eller barsel, overføres op til fire uger automatisk. Er du fortsat feriehindret i næste periode, kan ferien igen overføres eller i visse tilfælde udbetales.

Bliver du syg, før ferien starter, har du ret til at udskyde den.

Bliver du syg under ferien, kan du få erstatningsferie. Du har ret til nye feriedage efter fem sygedage, hvis du har optjent 25 dages ferie. Har du optjent færre dage, er karensperioden kortere. Alle sygedage tæller sammen for hele ferieåret.

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver fra første dag, ellers mister du retten til erstatningsferie. Retten kræver desuden lægelig dokumentation, som du selv betaler for. Når du bliver rask, skal du raskmelde dig og aftale med arbejdsgiveren, om du vil holde den resterende ferie eller vende tilbage på arbejde.

Feriefridage er ikke reguleret af ferieloven, men af din kontrakt eller overenskomst. De kan variere meget fra arbejdsplads til arbejdsplads og kan i modsætning til almindelige feriedage ofte afholdes som halve dage eller timer.

Officielle helligdage er som udgangspunkt fridage med løn for månedslønnede. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er dog ikke nødvendigvis fridage med løn, medmindre det står i din kontrakt.

Orlov og sabbat kan aftales med eller uden løn. Ved ulønnet orlov optjenes der ikke feriepenge, og derfor kan du risikere ikke at have ret til ferie med løn i det efterfølgende ferieår. En orlovsaftale bør altid være skriftlig og beskrive, hvordan ferie, afspadsering og opsigelsesvilkår håndteres.

Omsorgsorlov giver alle lønmodtagere ret til fem arbejdsdage pr. kalenderår uden løn. Dagene bruges til at yde væsentlig omsorg eller støtte til en nærtstående. Arbejdsgiver kan kræve lægelig dokumentation, og ubrugte dage bortfalder ved årets udgang.