1. september mødte fem journalist-talenter for første gang ind på et helt nyt, seks måneders talenthold for kommende grønlandske journalister.
I Grønland er der akut mangel på journalister. Talentholdet skal give deltagerne journalistiske værktøjer og inspirere flere til en karriere i journalistikken. Det gennemføres af DMJX med en grønlandsk journalist som underviser.
Arnaq Nielsen er formand for TP, DJ’s kreds i Grønland, og hun har gennem halvandet år arbejdet med flere andre parter for at gøre talentholde til en realitet. Det er en del af en større masterplan, som TP har sat i gang sammen med Sermitsiaq, KNR, UNESCO Danmark og International Media Support (IMS).
Hendes håb er, at talentholdet kan være med til at styrke journalistikken i hele Grønland og på sigt føre til flere uddannede journalister.
Hvor lang tid har det taget at starte talentholdet?
Selve arbejdet med masterplanen har stået på i cirka halvandet år. Det er en stor proces med ideudvikling, men i høj grad også fordi der skal findes penge til det. Der var en masse ansøgninger, mange møder og en del afvisninger fra fonde undervejs. Men det er lykkedes, også selvom det har taget tid.
Hvorfor har det taget så lang tid?
Det er noget helt nyt for TP. Vi har ikke prøvet det her før, og det foregår ved siden af vores almindelige arbejde. Der skulle blandt andet indgås aftaler med DMJX og der skulle findes deltagere. Derudover skulle der findes økonomisk opbakning. Det lykkedes forholdsvis hurtigt at få de første 300.000 kroner, men det tog lang tid at få de sidste midler på plads. Det er en længere proces.
Du var med på den første dag på talentholdet — hvordan var det?
Jeg var faktisk rørt. Det har været et stort arbejde at få det her op at køre. I stedet for bare at sige, hvad der er galt, handler vi nu på det konkret. Der var en rigtig god stemning på dagen. Det var tydeligt, at deltagerne var klar og havde lyst til at være med og lære noget nyt om journalistik. Det er jeg glad for.
Hvorfor er talentholdet vigtigt?
Det er vigtigt, fordi der mangler grønlandske journalister. I og med vi mangler journalister, har KNR i stedet ansat gode folk med anden uddannelsesbaggrund, som måske har brug for de rigtige journalistiske værktøjer. Det er det, vi giver dem nu. Det kan også være med til at give nogle af deltagerne lyst til at tage en hel journalistuddannelse, så der kommer flere journaliststuderende i Grønland.
Hvad tror du, det kommer til at betyde for Grønland?
Journalistik spiller en vigtig rolle i samfundet, og vi skal nå ud til alle. Derudover er talentholdet ikke det eneste initiativ under masterplanen. Der er også afsat penge til en rejsepulje, som KNR og Sermitsiaq kan søge, hvis de vil ud til mindre byer eller bygder. Det er dyrt at rejse rundt i landet, og journalister kommer ikke så tit ud til de mindre steder — men håbet er, at hele Grønland kommer til at mærke det.
Der var kun to ansøgere til journalistuddannelsen i Grønland, og derfor blev det ikke til noget hold. Hvad tænker du om det?
Øv. Man bliver lidt ked af det, når man ved, hvordan situationen er, og at der alligevel ikke kunne startes et hold på universitetet. Det er ærgerligt på vegne af Grønland, for der er brug for journalister, der kender sproget og kulturen. Det er i sidste ende et demokratisk problem, at der mangler journalister, og at uddannelsen ikke kunne starte op.