Der er mere end nogensinde grund til at holde sporten i ørerne og grave et spadestik dybere rent journalistisk, end bare at dække resultaterne på banen. Men den kritiske sportsjournalistik bliver skåret væk i flere medier.

Jeppe Laursen Brock fra Politiken modererer her en debat om illegal betting på Play the Game-konferencen
Thomas Søndergaard/Play the Game
Inde i et gråt betonhotel to timer nord for Helsinki har Play the Game igen samlet journalister, aktivister, politikere, menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter fra idrætten til den største og vigtigste konference for sport og politik. Organisationen Play the Game – baseret i Aarhus - laver undersøgende journalistik og forskellige projekter, men flagskibet er denne konference med over 500 deltagere fra mere end 70 forskellige lande.
Målet er at inspirere til dialog om sportens skyggesider - og gerne opnå dialog med sportens forskellige institutioner, fortæller chef for Play the Game, Stanis Elsborg.
”Vi kæmper for ytringsfrihed i sporten og for den kritiske sportsjournalistik. For begge dele er under stærkt pres,” siger han.
Men hvorfor bør folk uden for sportens verden interessere sig for, om sportens aktører holder sig inden for linjerne?
”Det her er ikke bare sport. Så snart der er penge og magt involveret, er det vigtigt at være på vagt. Nogle mennesker får dårlige vaner, når der bliver for mange penge og for meget magt. Det korrumperer mennesker. Derfor er der behov for whistleblowere og journalister. Og så skal vi huske på, at sport er en af vores vigtigste kulturinstitutioner. Vi sender vores børn afsted til sport hver dag, så det er det vigtigt, at sporten passer på dem. Det ansvar har sportens ledere ikke taget alvorligt. Ofte bliver sportens udøvere udskammet og udskældt af sporten selv,” mener Stanis Elsborg.
Play the Game
Konferencen Play the Game (PtG) er et initiativ, der er drevet af Idrættens Analyseinstitut og arbejder for at udbrede demokratiske værdier i den globale sportsverden med vægt på ytringsfrihed, gennemsigtighed og åben dialog.
PtG blev etableret i regi af DGI i 1997 og blev i 2004 en selvstændig konference med støtte fra Kulturministeriet, OL Komiteen og Dansk Firmaidræt.
Siden 2011 har konferencen været en del af Idrættens Analyseinstitut under Kulturministeriet og er finansieret af Danske Spil.
Skarpere prioritering
Politiken er et af de danske medier, der har skåret ned på bemandingen på sporten igennem de seneste 10-15 år, men som stadigvæk prioriterer sportsstof i avisen.
Journalist Jeppe Laursen Brock startede på Sporten på Politiken i 2008 og blev fastansat i 2011. Han har derfor været med, da redaktionen var tre gange så stor, som den er i dag, hvor de udover en sportsredaktør er tre faste journalister, en praktikant og to løst-tilknyttede journalister, der også har andre opgaver på avisen. Nedskæringen på medarbejderantallet er dog ikke udelukkende negativt, mener Jeppe Laursen Brock
”Det er ikke vores eget valg, at vi er blevet færre, men det er et vilkår, der tvinger os til at være skarpere på at vælge, hvad vi laver og måske særligt, hvad vi ikke laver. Vi drøfter ugentligt, hvilke større undersøgende projekter, interviews og features, vi vil kaste os over, og hvordan vi derudover vil bruge kræfterne. Tidligere dækkede vi for eksempel næsten alle superligakampe, det gør vi ikke mere. Den journalistiske tankekraft går i højere grad til den tungere journalistik nu,” siger han.
Men hvorfor er det vigtigt at lave den undersøgende sportsjournalistik på Politiken?
”Sporten er både en milliard-industri og en mega-magtfuld branche, der har store snitflader til storpolitik og nationers ageren. Og så er der også bare en helt del basic kriminalitet; ulovlige steroider, doping, matchfixing og skattefusk. Der er enormt meget at grave i. Og når idrætten så samtidig har fået en meget idealiseret rolle, hvor den selv bryster sig af stærke værdier med demokrati og foreningsliv, er det vigtigt at holde den i ørerne og være med til at værne om, at sporten lever op til egne værdier,” siger Jeppe Laursen Brock.
Kræver specialviden
Med så store ting i spil, var det måske oplagt, at den undersøgende sportsjournalistik boede på andre redaktioner som samfund, politik eller indland. Men på Politiken er redaktionerne slet ikke så skarpt opdelt – og desuden kræver god, undersøgende sportsjournalistik ifølge Jeppe Laursen Brock nogle kompetencer og noget viden, som ikke nødvendigvis ligger i de andre redaktioner.
”Vi arbejder generelt meget på tværs og har flere gange haft journalister fra andre redaktioner ude at dække store sportsbegivenheder, lige som vi har lavet flere af vores store projekter i samarbejde med de andre redaktioner. Det er meget givende, når vi sammenkobler vores kompetencer. Men der er også en værdi i at lave den undersøgende journalistik hos specialiserede medarbejdere, fordi der som med alle andre områder er fordele ved at kende kilder, kutymer og kulturer, så nogle problematikker formentlig er lettere for os at se og grave frem, end hos for eksempel samfundsredaktionen,” siger han.
Sport er en magtfaktor
Næstforperson i DJ, Lise Møller Schilder, mener stadig, det er vigtigt, at sportsjournalistikken bliver prioriteret af danske medier.
”Sport er blevet så stor en magtfaktor både i forhold til økonomi og politisk indflydelse, at der virkelig er brug for kritiske vagthunde til at kigge den efter i sømmene. På Play the Games konference har vi set eksempler på korruption, magtmisbrug, overgreb og kriminalitet knyttet til sportens verden. Historier, der kun er kommet frem på grund af dygtige journalister og modige whistleblowere,” siger hun.
Lise Møller Schilder frygter, at sportens skyggespillere kan få lov at agere i mørket uden at blive stillet til ansvar.
”Vi har heldigvis mange gode danske eksempler på solid, undersøgende sportsjournalistik, men når redaktionerne bliver skåret ned, kan vi risikere, at sportsjournalistik kun kommer til at handle om resultater og fascination.”