Hvad fik dig til at engagere dig i studenterforeningen?
Jeg syntes, at syvtimers eksamen på RUC var mærkeligt bygget op. Det er en intens eksamen, der ikke forbereder en på den virkelige verden, som den ellers er beregnet til. Så jeg ville gerne gøre den mere digital og virkelighedsnær. Det har taget sin tid, men jeg hører nu, at den er i gang med at blive opdateret.
Hvad er det vigtigste, din studenterforening arbejder med?
Det er helt klart at hjælpe de studerende med at komme i praktik. Det er noget, som gør mange journaliststuderende nervøse. Og vi er meget opmærksomme på at hjælpe og forbedre processen.
Hvad er det bedste ved at været fagligt engageret?
Helt klart det sociale. Jeg har mødt studerende fra de andre medieuddannelser og har haft de sjoveste oplevelser sammen med dem. Alt fra workshop-weekender på Ungdomsøen til dramatiske generalforsamlinger.
Og ved at være med i en studenterforening?
Igen det sociale, men jeg synes også, man bliver opdateret og forberedt på, hvad der kommer til at ske i ens uddannelse og livet efter uddannelsen. Da jeg skulle søge praktik, vidste jeg det hele og var godt forberedt. Det gjorde en stor forskel for min praktiksøgning.
Lægger du mest vægt på de sociale aspekter og den sociale indflydelse, dit engagement har, eller på det faglige?
For mig har det nok været den sociale indflydelse på andre studerende, jeg har været mest interesseret i og kommet længst med.
Hvilke forandringer i branchen er mest interessante, synes du?
Jeg synes, at alt hvad der sker med kunstig intelligens lige nu, er megaspændende. Det kommer til at forandre branchen på en eller anden måde. Hvordan, kommer an på, hvor gode og hurtige vi er til at tage teknologien til os og bruge den fornuftigt.
Hvordan ser din drømmebranche ud, når du er færdig på studiet?
En branche, hvor alle får en fair chance. Og selvfølgelig, at der er plads og et job til alle. Jeg synes ikke, at branchen tager et godt nok ansvar, f.eks. når det kommer til praktik. Her burde alle få den nødvendige feedback og støtte, som ikke altid er en selvfølge. Dertil kan mange opleve praktikken som stressende, fordi det ofte kan være en indgang til arbejdsmarkedet. Praktikken bliver mere en lang jobsamtale frem for et fokus på at lære. Det skete også for mig selv, og det ærgrer mig i dag.
Hvor ligger de største udfordringer for, at branchen kommer til at se sådan ud?
Jeg synes, journalister og journaliststuderende skal være mere fællesskabsorienteret og sige ”nej” til dårlige arbejdsvilkår i flok. Vi kommer ingen vegne, hvis vi kun tænker på os selv. Selvom jeg har været i studenterforening i lang tid og støtter det at være i en fagforening, så har jeg også prøvet at komme foran i køen. Jeg prøvede at forlænge min praktik, men det ville gå ud over en andens mulighed for at komme i praktik. Jeg følte mig rigtig presset, fordi jeg gerne ville have et job efter praktikken. Men i sidste ende valgte jeg ikke at gøre det. Så det er lige så meget en opfordring til mig selv.