Influenter, journalister og kommunikatører er vant til at være i kontrol. De sætter dagsordener, formidler andres historier og reagerer professionelt på andres fejltrin. Men hvad sker der, når det er dig selv, der bliver hovedpersonen i en offentlig krise?
Det spørgsmål møder ekstern lektor i strategisk kommunikation på KU og forfatter Katrine Mølgaard Thielke ofte – især fra selvstændige influenter og andre, der bruger deres personlige brand aktivt i deres arbejde. Og hendes svar er enkelt, men kræver øvelse:
"Det første, du skal gøre, er at trække vejret. Og så skal du ringe til en, du stoler på, og spørge: 'Ser du det samme som mig? Er det en reel shitstorm, eller er det bare nogle høje stemmer i en snæver kreds?' Det er vigtigt ikke at handle i panik, for de fleste shitstorme blusser op i et par dage og lægger sig så igen. Men hvordan du reagerer, kan få langvarig betydning for dit omdømme," siger hun.
Krisen føles værre, når det er dig selv
Shitstorme og kommunikationskriser opstår ofte på baggrund af noget relativt banalt: Et misforstået opslag, en dårlig kampagne, en kommentar taget ud af kontekst. Ifølge Thielke rammer det både virksomheder, influenter og enkeltpersoner – og oftest handler det ikke om ond vilje, men om blinde vinkler.
"Du er sådan set selv skyld i det, men det var ikke med vilje," forklarer hun.
"Man har jokket i spinaten, som man siger. Man overser, hvordan noget kan blive opfattet uden for ens egen boble – og så rammer kontekst-kollapset."
Hun nævner blandt andet Danske Banks "New Normal"-kampagne og Christina Sanders opslag om Molslinjen som eksempler på, hvordan velmenende kommunikation kan afføde vrede. Ofte, fordi man undervurderer, hvor mange (og hvilke) mennesker, man egentlig taler til.
"Som influent er du dit eget brand, og du kommunikerer hele tiden til mange målgrupper samtidigt. Det er svært. Det er derfor, de klassiske råd som ‘kend din målgruppe’ bliver virkelig udfordret her."
Når dine følgere er dit netværk – og dit levebrød
For influenter er krisekommunikation ekstra kompliceret, fordi publikum både er relationer, kunder og kritikere på én gang. Man lever af relationen til sine følgere – og derfor kan det være svært ikke at tage tingene personligt.
"Men netop derfor skal du også være professionel," understreger Thielke.
"Det er dit arbejde. Det betyder ikke, at du ikke må være ærlig, men du skal holde hovedet koldt og gerne få lidt rådgivning udefra, hvis det hele brænder på."
Hun anbefaler desuden, at influenter – og alle andre, der arbejder med personlig kommunikation – stiller sig selv nogle enkle spørgsmål, inden de trykker ‘post’: Ville jeg sige det her højt til dem, jeg kritiserer? Ville det bestå mor og mormor-testen? Hvad ville de sige til det, du har lyst til at sige? Ville jeg turde stå på en scene og gentage det? Hvis ikke, så vent. Det er ikke selvcensur, det er omtanke. Og den kan spare dig for mange hovedpiner.”
