Ansøgning om støtte til studietur hos KaJO

Du kan søge støtte hos KaJO, hvis du skal på en studietur eller rejse med et journalistisk formål

KaJO støtter både studieture og øvrige aktiviteter, som ikke er en del af undervisningen på Center for Journalistik. Skosåleuger, sportsweekender, eksamensprojekter mm. opfattes som en del af undervisningen, og støttes derfor ikke. Hvis du i forbindelse med dit bachelorprojekt eller speciale har haft samlede udgifter for over 2000 kr. pr. person til indkøb af udstyr, rejser eller lignende kan du også søge støtte.

KaJOs studietursstøtte udbetales semesterligt. Hvert semester består af en pulje på 10.000 kr., der fordeles ligeligt mellem ansøgerne, hvis kravene er opfyldt. Der udbetales dog maksimalt 1000 kr. pr. person.

Ansøgere, der søger støtte mellem 1. december og 31. maj, får udbetalt støtten den 1. juli. Ansøgere, der søger støtte mellem 1. juni og 31. november, får udbetalt støtten den 1. januar.

Krav:

  • Du kan kun søge én gang pr. studietur/projekt
  • Formålet med turen skal have faglig karakter til gavn for din uddannelse
  • Du skal have betalt kontingent i mindst 3 måneder
  • KaJOs bestyrelse skal have ansøgningen i hænde senest 30 dage efter studieturens afslutning
  • Du skal have haft kontakt til en journalist, et medie, en person med relation til medieverdenen eller lignende på din studietur, således du får en bedre forståelse for branchen og dit hverv.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Dokumentation af billetter til transport og/eller reservation af hotel
  • Billeder, der dokumenterer rejsen (f.eks. af det besøgte medie, de medrejsende osv.)
  • Dokumentation for det journalistiske formål: kontakten med kilder, medier eller lignende
  • Budget
  • Navn(e) + semester
  • CPR-nummer
  • E-mail
  • Kontoplysninger
  • Underskrift.

Ansøgningen sendes til: kajosdu@gmail.com