Færre, men bedre ansøgninger
Effektiv jobsøgning handler ikke om at sende mange ansøgninger til stillinger, du enten ikke ønsker, eller som du ikke har en reel chance for at få.
Det fører kun til:
- Overfladiske ansøgninger
- Unødvendige afslag
- Tab af motivation
Kun de færreste kan skrive mere end én grundig og fokuseret ansøgning om ugen. Kvalitet er vigtigere end kvantitet.
Reagér derfor kun på opslag, der passer til dig, dine kompetencer og din profil.
Du kan mere, end du vil
Adskil dine præferencer fra dine kompetencer.
- Kompetencer: typisk bredere og flere, end du selv tænker.
- Præferencer: de opgaver og rammer, du ønsker i dit arbejdsliv.
Arbejdsgiveren skal kunne se:
- At du har kompetencerne til at udfylde rollen.
- At du vil trives i jobbet på længere sigt.
Hvis du søger et begynderjob med mange års erfaring bag dig, kan du blive sorteret fra som “overkvalificeret” - selvom udfordringen i virkeligheden er manglende motivation. Tænk derfor over, om stillingen er tiltænkt en nyuddannet eller en mere erfaren kandidat.
Hvilken rolle passer til dig?
Når du tænker præferencer, overvej hvilken rolle du ønsker på arbejdspladsen:
- Selvstændigt arbejde eller en del af et tæt team?
- Driftsopgaver, udviklingsopgaver - eller en kombination?
- Få store opgaver eller mange små?
- Meget kontakt med mange mennesker, eller få tætte relationer?
- Ansvar for opgaver og medarbejdere, eller mindre ansvar?
Hvad kan du, der er værdifuldt for dem?
Når du tænker kompetencer, så se dig selv i forhold til konkurrenterne.
Hvis alle har samme uddannelse, hvad kan du så fremhæve som særligt?
Spørg dig selv:
"Hvad er de tre ting, jeg kan, som er særligt værdifulde for denne arbejdsgiver - og som ikke alle andre også kan?"