Få hjælp fra organiseringsteamet
Emil Lund og Emil Vogelius står klar til at støtte jer når I har brug for det. Hvis du er i tvivl om noget eller har brug for sparring, så ræk ud til os, Emil Lund og Emil Vogelius.
Bestyrelseskursus
Dette er et gratis kursus målrettet bestyrelser i en studenterforening, kreds, specialgruppe eller anden formelt anerkendt bestyrelse i DJ’s struktur.
Kurset tilpasses den enkelte bestyrelses behov, så indhold og form giver bedst mulig værdi for jer.
Den gode bestyrelse
Formålet med kurset er at skærpe den fælles bevidsthed i bestyrelsen om jeres funktion.
På kurset sætter vi fokus på deltagernes egne forventninger til et godt bestyrelsesarbejde og skaber et solidt grundlag for den videre udvikling og strukturering af bestyrelsesarbejdet.
Varighed: Oftest ca. 3-4 timer andre gange længere – rammer og indhold aftales nærmere.
Form: Kurset har form som et seminar for den siddende bestyrelse, og derfor er det en forudsætning, at bestyrelsen deltager samlet. Det er også muligt at gennemføre kurset for flere bestyrelser samtidigt.
Pris: Kurset er gratis. Vi bidrager med en kvalificeret underviser og kan også stille mødelokale til rådighed. I står for mødeforplejning og eventuelle transportudgifter m.v.
Har I spørgsmål eller ønsker at tilmelde jer, kan I kontakte Emil Lund eller Emil Vogelius.
Ekstranettet
Som fagligt aktiv har du adgang til DJ's ekstranet. Her finder du mødematerialer for hovedbestyrelsen og diverse udvalg. Din bestyrelse kan gemme og dele dokumenter på ekstranettet.
På ekstranettet kan du også finde dugfriske medlemslister og blanket til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Du logger ind med dit medlemsnummer efterfulgt af @dj-x.dk. Hvis du har problemer i forbindelse med at logge ind, kan Martin Krak hjælpe.
Medlemstal
Aktuelle medlemslister kan findes på ekstranettet (se ovenfor). Her findes også statistikker for medlemsudviklingen over tid i de forskellige foreninger i DJ. Kontakt Emil Lund ved spørgsmål.
Hjemmeside
Som studerende kan jeres studenterforening få en underside på DJ's hjemmeside under www.djmk.dk. Siden ligger på DJ’s hovedsite og bliver opdateret af os.
I er selv ansvarlige for indholdet og for at holde informationerne ajour. Når I ønsker ændringer - fx ny tekst, nye bestyrelsesmedlemmere eller særlige initiativer - sender I en mail med de ønskede rettelser til DJ's webmaster, som herefter sørger for at opdatere jeres side.
Nyhedsbrev
DJ kan hjælpe med at få jeres nyhedsbreve sendt ud, men indholdet skal I selv levere. Kommunikationsafdelingen kan bistå med opsætning og effektmåling, så nyhedsbrevet fremstår tydeligt og professionelt.
Nyhedsbrevene udsendes via vores system GoPublic. Har I brug for hjælp til udsendelse eller sparring om opsætning og måling af resultater, kan I kontakte DJ's webmaster.
DJ's designmanual
Designmanualen sørger for ensretning og sammenhæng i vores medlemskommunikation. Vigtig viden, hvis du eksempelvis skal udforme annoncer eller på anden måde kommunikere med DJ som afsender.
Find DJ's designmanual på denne side. Hvis du har spørgsmål til designmanualen, kan du kontakte Mikkel Inumineq i kommunikationsafdelingen. Han kan også hjælpe med at udforme annoncer og andet materiale.
Book et mødelokale
Som fagligt aktiv har du adgang til at booke lokaler til bestyrelsesmøder og medlemsaktiviteter. Enten i forbundshuset på Gammel Strand i København eller i lokalerne på Åboulevarden 31 i Aarhus.
Vi har mødelokaler i København og Aarhus, som I kan benytte til faglige aktiviteter.
Læs mere her om muligheder, størrelser, adresser og hvordan, I booker
Rabat hos Comwell Hotels
DJ har en rabataftale med Comwell, der også gælder grupper og kredse.
Kontakt vedrørende møder og konferencer: konference@comwell.com og telefon: 70274274
Spørgsmål til DJ vedrørende aftalen kan rettes til Marianne Vasbo i DJ's sekretariat.
Økonomi
Har du haft udlæg i forbindelse med dit faglige arbejde skal du i udgangspunktet tage fat i kassereren i din studenterforening. Har du brug for hjælp, så kontakt Emil Lund og Emil Vogelius eller Lina Kristensen, som har ansvaret for studenterforeningerne i Økonomiafdelingen.