Bloggere og influenter skal markere omtaler, hvis en virksomhed har været involveret i omtalen og haft en kommerciel hensigt. Omtaler kan finde sted både i form af tekst, billede og video.
Influenter skal markere omtaler som reklame, hvis de har en aftale med virksomheden om omtalen. Det gælder også stiltiende aftaler. Opslag, hvor influenten får en anden form for fordel, skal også markeres.
Forbrugerombudsmanden stiller øgede krav til mærkning, hvis en ikke ubetydelig del af influentens følgere er under 18 år. Det samme gælder på sociale medier, hvor kravene til markering ligeledes er højere.