Brug af private oplysninger, billeder og optagelser

Alle har ret til privatliv, og private oplysninger og billeder må som udgangspunkt ikke offentliggøres uden tilladelse.

Hvornår må private oplysninger offentliggøres?

Du må ikke uden tilladelse offentliggøre eller videregive oplysninger eller billeder om en andens private forhold. Offentliggørelse kan være tilladt, hvis:

  • Oplysningerne allerede er offentligt kendte.

  • Offentligheden har en væsentlig interesse i sagen.

Overvej altid, om oplysninger kan viderebringes i anonymiseret form.

Billeder af personer i særlige situationer

Billeder af en person, som åbenbart bør forlanges unddraget offentligheden, må ikke offentliggøres. Det gælder især, hvis personen er i en ekstraordinær situation, fx som offer i en ulykke, og ikke selv har haft indflydelse på offentliggørelsen.

Sammenhæng mellem billede og tekst

Brug af billeder uden sammenhæng med den tilhørende tekst øger risikoen for krænkelse.

Samtykke

En person kan give samtykke til offentliggørelse af sine private oplysninger. Når oplysningerne er offentliggjort med samtykke, kan medier som udgangspunkt omtale dem uden nyt samtykke.

Private forhold omfatter blandt andet:

  • Familieforhold

  • Seksualliv og nøgenbilleder

  • Skilsmisser, forlovelser og kæresteforhold

  • Misbrug og beruselse

  • Sygdom og selvmordsforsøg

  • Private stridigheder

I 1988 bragte et ugeblad billeder af en druknet person og dennes hustru uden hustruens samtykke. Højesteret fandt, at det udgjorde ”en uberettiget videregivelse af meddelelser og billeder vedrørende hendes private forhold og i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden”. Højesteret anførte desuden, at den offentlige interesse for sagen ikke kunne berettige offentliggørelsen. Det var til gengæld i orden, at ugebladet havde oplyst navnet på både afdøde og dennes hustru. 

Mediernes ret til at offentliggøre

Medier har en udvidet ret til at offentliggøre private oplysninger, hvis nyhedsformidling og offentlig interesse vejer tungere end hensynet til privatlivets fred. Det kan i den forbindelse dog have betydning, om oplysningerne er fremskaffet gennem paparazzi-overvågning. 

Offentlige personer i medierne 

Kendte og offentlige personer må tåle mere omtale af deres private liv, men kun når det har relevans for deres offentlige virke.

Brug af oplysninger til ikke-journalistiske formål

Hvis du ikke arbejder for et journalistisk medie, gælder som regel persondataregler (GDPR), som forhindrer offentliggørelse af personoplysninger uden samtykke.

I 2006 offentliggjorde et ugeblad topløse billeder af en gravid studievært på en næsten tom strand. Højesteret redegjorde meget klart for de principper, som var nødvendige at iagttage: ”Om pressen kan gengive et billede af en person eller oplysninger om dennes privatliv uden samtykke, beror på en afvejning af hensynet til den enkelte over for hensynet til den samfundsmæssige interesse i offentliggørelse. Ved afgørelsen af, hvilken vægt der skal tillægges hensynet til ytrings- og pressefrihed, spiller det en rolle, om offentliggørelse sker som led i en behandling af samfundsmæssigt relevante spørgsmål. Særligt om personer, der er kendte i offentligheden, spiller det en rolle, om offentliggørelsen angår forhold, der er relevante i forhold til det, som vedkommende er kendt for”. 

Højesteret fandt, at ugebladet ikke skulle straffes og bemærkede i den forbindelse, at en person, der befinder sig på et frit tilgængeligt sted, må være forberedt på at kunne blive fotograferet, og at billedet som udgangspunkt kan blive brugt af medierne, uden hensyntagen til om der er en offentlig interesse i billedet. Til gengæld nåede Højesteret frem til, at studieværten var berettiget til godtgørelse og henviste til, at billederne ingen sammenhæng havde med hendes arbejde som studievært. Straffeloven er siden blevet ændret, så anvendelsen af et tilsvarende billede i dag kan være strafbar.

Krænkende sammenhæng ved brug af billeder

Offentliggørelse kan være problematisk, hvis billedet eller omtalen sætter personen i en skadelig eller krænkende sammenhæng. Det gælder især ved genbrug af arkivbilleder til nye, følsomme emner. Anonymisering eller sløring kan være nødvendigt.

En ung kvinde blev fotograferet topløs på stranden til en artikel om strandliv. Billedet blev senere brugt til en artikel om hudkræft uden samtykke. Første brug var tilladt, men genanvendelsen var ikke. Straffeloven er siden skærpet, så anvendelsen af et tilsvarende billede i dag kan være strafbart i begge tilfælde.

Skjult kamera og lydoptagelser

Skjulte optagelser må kun offentliggøres, hvis samfundsinteressen klart overstiger beskyttelsen af privatlivet, og hvis dokumentation ikke kan opnås på anden måde. Anonymisering af bipersoner bør overvejes. Du må gerne offentliggøre skjulte optagelserne, hvis de medvirkende efter optagelserne samtykker

Højesteret frifandt en fotograf og journalist, som brugte skjult kamera til at dokumentere ulovlig hundehandel, da sagen var vigtig, og dokumentation ikke kunne opnås på andre måder. Højesterets flertal udtalte, at ”Fotografering med skjult kamera er som udgangspunkt forbundet med væsentlige betænkeligheder, og en sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse”.  

Højesteret frifandt de to mediearbejdere, da de ikke fandt ”grundlag for at tilsidesætte den journalistiske vurdering af, at den ulovlige handel ikke ville kunne godtgøres uden skjult fotografering, hvorved bemærkes, at tidligere anmeldelser ikke havde fået politiet til at reagere”, og at fotograferingen ”fandt sted efter forudgående undersøgelser og overvejelser om alternative dokumentationsmåder”. 

Andre krænkende forhold

Selvom oplysninger ikke er private, kan offentliggørelse være problematisk, hvis de er forkerte eller æreskrænkende. Se mere om korrekte oplysninger og æreskrænkelser hos DJ. 

Brug af oplysninger og materiale til ikke-journalistiske aktiviteter