Brug af private oplysninger, billeder og optagelser

I 1988 bragte et ugeblad billeder af en druknet person og dennes hustru uden hustruens samtykke. Højesteret fandt, at det udgjorde ”en uberettiget videregivelse af meddelelser og billeder vedrørende hendes private forhold og i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden”. Højesteret anførte desuden, at den offentlige interesse for sagen ikke kunne berettige offentliggørelsen. Det var til gengæld i orden, at ugebladet havde oplyst navnet på både afdøde og dennes hustru. 

I 2006 offentliggjorde et ugeblad topløse billeder af en gravid studievært på en næsten tom strand. Højesteret redegjorde meget klart for de principper, som var nødvendige at iagttage: ”Om pressen kan gengive et billede af en person eller oplysninger om dennes privatliv uden samtykke, beror på en afvejning af hensynet til den enkelte over for hensynet til den samfundsmæssige interesse i offentliggørelse. Ved afgørelsen af, hvilken vægt der skal tillægges hensynet til ytrings- og pressefrihed, spiller det en rolle, om offentliggørelse sker som led i en behandling af samfundsmæssigt relevante spørgsmål. Særligt om personer, der er kendte i offentligheden, spiller det en rolle, om offentliggørelsen angår forhold, der er relevante i forhold til det, som vedkommende er kendt for”. 

Højesteret fandt, at ugebladet ikke skulle straffes og bemærkede i den forbindelse, at en person, der befinder sig på et frit tilgængeligt sted, må være forberedt på at kunne blive fotograferet, og at billedet som udgangspunkt kan blive brugt af medierne, uden hensyntagen til om der er en offentlig interesse i billedet. Til gengæld nåede Højesteret frem til, at studieværten var berettiget til godtgørelse og henviste til, at billederne ingen sammenhæng havde med hendes arbejde som studievært. Straffeloven er siden blevet ændret, så anvendelsen af et tilsvarende billede i dag kan være strafbar.

En ung kvinde blev fotograferet topløs på stranden til en artikel om strandliv. Billedet blev senere brugt til en artikel om hudkræft uden samtykke. Første brug var tilladt, men genanvendelsen var ikke. Straffeloven er siden skærpet, så anvendelsen af et tilsvarende billede i dag kan være strafbart i begge tilfælde.

Højesteret frifandt en fotograf og journalist, som brugte skjult kamera til at dokumentere ulovlig hundehandel, da sagen var vigtig, og dokumentation ikke kunne opnås på andre måder. Højesterets flertal udtalte, at ”Fotografering med skjult kamera er som udgangspunkt forbundet med væsentlige betænkeligheder, og en sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse”.  

Højesteret frifandt de to mediearbejdere, da de ikke fandt ”grundlag for at tilsidesætte den journalistiske vurdering af, at den ulovlige handel ikke ville kunne godtgøres uden skjult fotografering, hvorved bemærkes, at tidligere anmeldelser ikke havde fået politiet til at reagere”, og at fotograferingen ”fandt sted efter forudgående undersøgelser og overvejelser om alternative dokumentationsmåder”.