Du skal altid offentliggøre korrekte oplysninger. Konsekvenserne ved at bringe usande oplysninger afhænger af, om oplysningerne også er æreskrænkende, og om du var klar over, at de var usande.
Medier og mediearbejdere har en generel pligt til at bringe så korrekte oplysninger som muligt – også når oplysningerne ikke er æreskrænkende.
Som mediearbejder bør du derfor:
Dette gælder især for oplysninger, der kan være:
Kravet om forelæggelse følger både:
Det indebærer:
Jo mere krænkende oplysningerne er, desto større bestræbelser kræves.
Undtagelse: Ved lederartikler og debatindlæg er der et større frirum, og kravet om forelæggelse er mindre.
Hvis du offentliggør grovere, usande oplysninger, kan det være æreskrænkende.
Det gælder især oplysninger om:
Du kan dog blive straffri, hvis:
En læge og Rigshospitalet blev anklaget for alvorlige forhold i en DR-dokumentar om kræftbehandling.
Landsretten udtalte:
“Der knytter sig en meget betydelig offentlig interesse til journalistisk omtale af risici for liv eller helbred... Pressen må som ‘public watchdog’ i en vis grad overdrive og provokere, når der faktuelt er grundlag for kritisk omtale.”
MEN:
Resultat:
Begge blev dømt for æreskrænkelser.
Medier har et særligt referat-privilegium:
En mediearbejder gengav tre personers racistiske udtalelser i en tv-udsendelse.
Domstolen sagde bl.a.:
“News reporting based on interviews […] constitutes one of the most important means whereby the press is able to play its vital role of ‘public watchdog’… Punishment of a journalist for assisting the dissemination of statements made by another person in an interview would seriously hamper the contribution of the press to discussion of matters of public interest.”
Medier og mediearbejdere har en generel pligt til at bringe så korrekte oplysninger som muligt – også når oplysningerne ikke er æreskrænkende.
Som mediearbejder bør du derfor:
Dette gælder især for oplysninger, der kan være:
Kravet om forelæggelse følger både:
Det indebærer:
Jo mere krænkende oplysningerne er, desto større bestræbelser kræves.
Undtagelse: Ved lederartikler og debatindlæg er der et større frirum, og kravet om forelæggelse er mindre.
Hvis du offentliggør grovere, usande oplysninger, kan det være æreskrænkende.
Det gælder især oplysninger om:
Du kan dog blive straffri, hvis:
En læge og Rigshospitalet blev anklaget for alvorlige forhold i en DR-dokumentar om kræftbehandling.
Landsretten udtalte:
“Der knytter sig en meget betydelig offentlig interesse til journalistisk omtale af risici for liv eller helbred... Pressen må som ‘public watchdog’ i en vis grad overdrive og provokere, når der faktuelt er grundlag for kritisk omtale.”
MEN:
Resultat:
Begge blev dømt for æreskrænkelser.
Medier har et særligt referat-privilegium:
En mediearbejder gengav tre personers racistiske udtalelser i en tv-udsendelse.
Domstolen sagde bl.a.:
“News reporting based on interviews […] constitutes one of the most important means whereby the press is able to play its vital role of ‘public watchdog’… Punishment of a journalist for assisting the dissemination of statements made by another person in an interview would seriously hamper the contribution of the press to discussion of matters of public interest.”
De tredjepartsservices, denne hjemmeside bruger, benytter cookies til at indsamle oplysninger om dig til de forskellige formål, du ser herunder. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må lægge denne type cookies hos dig. Du kan til- og fravælge formål herunder og ændre dit valg her:
Læs mere om cookies