HJERNESMART LEDELSE
De færreste ledere kender og mestrer hjernens spilleregler. Det er en skam, for når du vælger at spille ”med” på hjernens betingelser, vil du opleve en lethed i dit lederskab og en overraskende gennemslagskraft i din omgang med medarbejdere og andre mennesker. Bliver hjernen derimod gjort til en modspiller, dræner det både dig selv og din organisation for energi, fokus og resultater.
Hjernesmart ledelse er moderne ledelse skræddersyet til det 21. århundrede, hvor forskere i de seneste år er blevet langt klogere på, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og hvad det indebærer for vores præstationer, velvære og samspil med andre. Webinaret tager afsæt i bestseller-bogen Hjernesmart ledelse – som mange ledere kalder deres “bibel”.
Webinaret faciliteres af Anette Prehn
Sociolog fra Københavns Universitet i 2001
Entreprenør siden 2005
Formidler “forskning til folket”, primært i form af anvendt hjerneforskning og socialpsykologi
Bragte NeuroLeadership til Danmark i 2009
Forfatter til 20 bøger og minibøger om hjernen
Formand for Det Nationale Stresspanel, der virkede i 2018-2019. Udpeget af seks ministre
Modtager af formidlingspriser i 2024 og 2009
Udvikler af litteraturens svar på svanemærket i 2025
Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af samarbejdet omkring arrangementer for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig, som er leder'.
Da afholdelsen sker i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemsskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter afholdelsen. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig.”