Generalforsamling i Influenter og Bloggere 2026

Arrangement Hovedstaden Sociale medier Kommunikation & PR Forretningselvstændig Ledig Studerende Pensionist Nyuddannet I job Leder

Influenter og Bloggere i DJ inviterer til generalforsamling tirsdag den 10. marts 2026 i lokalet Store Strand på Gammel Strand 46.


Vanen tro spiser vi en lækker middag sammen efter generalforsamlingen. I år bliver det på Le Petit Rouge. Middagen er på vores regning.


Middagen plejer at være rigtig hyggelig og med god tid til at få netværket og snakket med sine kollegaer i branchen.


Dagsorden for den ordinære generalforsamling

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskabsaflæggelse og budget
4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer
5. Valg af øvrig bestyrelse 3 eller 5 medlemmer
6. Valg af op til 3 suppleanter
7. Eventuelt


Kunne du have lyst til at stille op til bestyrelsen?

I år har vi ekstra meget brug for din opbakning, da nogle af vores trofaste bestyrelsesmedlemmer gennem mange år, har valgt at træde ud af bestyrelsen, og vi derfor mangler nye kræfter.

Der er ingen krav til din viden eller erfaring for at være en del af bestyrelsen. Alle, der har lyst til at bidrage, kan være med. Samtidig er det en god mulighed for at lære om arbejdet som bestyrelsesmedlem og udvide dit netværk.


I bestyrelsen arbejder vi med at løfte influentbranchen med fokus på blandt andet etik og digital chikane. Vi arrangerer løbende kurser og events, og tidligere har vi blandt andet afholdt branchedage, en debat på Christiansborg, netværksdage, kurser om Instagram, Canva, Skat, regnskab samt møder med Forbrugerombudsmanden og meget mere.


Som medlem af bestyrelsen får du indflydelse på hvad der skal ske af spændende ting i vores specialgruppe. Hvis du interesserer dig for fagpolitik vil der også være mulighed for en post som observatør til hovedbestyrelsesmøderne i DJ.


Hvis du er interesseret eller har flere spørgsmål, så kontakt vores Næstforperson Louise på louise@influenterogbloggere.dk.

10 Mar

Generalforsamling i Influenter og Bloggere 2026

Kategori

Arrangement, Hovedstaden, Sociale medier, Kommunikation & PR, Forretningselvstændig, Ledig, Studerende, Pensionist, Nyuddannet, I job, Leder

Dato

Start 10. mar. 2026 16.00Slut 10. mar. 2026 17.30

Tilmeldingsfrist

10. mar. 2026 11.00

Pris

Fra 0.00 kr.
Tilmeld