Innovativt netværksmøde, med paneldebat, mad og visning af dokumentarserien Den Anden Verden. Vi scroller, streamer, googler og spørger ChatGPT. Techgiganterne fylder stadig mere i vores hverdag og arbejdsliv, mens algoritmer og kunstig intelligens forandrer måden, vi kommunikerer, arbejder og orienterer os i verden på.
Men hvem bestemmer egentlig, hvordan fremtidens internet skal se ud? Er vi fanget i et teknologisk våbenkapløb, eller findes der stadig plads til digitale utopier og alternative måder at være online på?
Film&TVGruppen inviterer til innovativt netværksmøde onsdag den 16. december i Gloria Biograf.
Vi samler fire stemmer til en debat om techgiganternes magt, teknologiens indflydelse på vores vaner og arbejdsliv og mulighederne for et anderledes internet. Efter debatten er der mad og netværk, inden vi viser de første to afsnit af Søren Peter Langkjær Bøjsens dokumentarserie Den Anden Verden.
I panelet
Anders Søgaard er professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet og forsker i sprogmodeller og teknologiens muligheder og konsekvenser.
Helene Friis Ratner forsker i digitalisering og kunstig intelligens med fokus på teknologiens betydning for mennesker, institutioner og samfund.
Maia Kahlke Lorentzen er teknologikritiker og debattør med fokus på digital magt, techgiganter og teknologiens indflydelse på vores hverdag.
Søren Peter Langkjær Bøjsen er dokumentarinstruktør bag Den Anden Verden, der undersøger internettets subkulturer og alternative digitale fællesskaber.
Moderator: Sol A. Wendel
Efter pausen: visning af, Den Anden Verden
Instruktøren bag Det Store Glitch står også bag denne løssluppen dokumentarserie, der tager os med på en rejse gennem internettets store kaninhul. Da teknologien er ved at opsluge ham, begiver Søren Peter Langkjær Bøjsen sig ud på en digital pilgrimsrejse for at genfinde en mere menneskelig og håbefuld side af internettet.
Fra anarkistiske Minecraft-servere og lukkede furry-communities til kunstig intelligens' dragende muligheder undersøger serien alternative måder at være online på, og hvilken digital verden vi egentlig ønsker at leve i.
Vi viser seriens første to afsnit.
Program
16.30–18.00 – Paneldebat, spørgsmål fra salen og åben diskussion
18.00–18.30 – Mad og netværk
18.30–18.50 – Introduktion til Den Anden Verden og interview med Søren Peter Langkjær Bøjsen
18.50–19.35 – Visning af seriens første to afsnit
Dette arrangement er finansieret af ophavsretsfondens SKU-midler (til sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål) og arrangeret af Film&TVGruppen og er åbent for Film&TVGruppens medlemmer og for alle øvrige rettighedshavere.
Deltagelse er gratis men der opkræves kr. 100 i no-show-fee. Beløbet forfalder til betaling ved afbud efter den 10. december 2026.