Der er for mange uuddannede journalister, som arbejder i medierne på Færøerne. De uddannede arbejder med kommunikation, da forholdene i branchen er for dårlige.
Sådan siger journalist Kaj Joensen, som holder oplægget om de færøske forhold i Kreds 4
Kaj Joensen har selv arbejdet som journalist hos Kringvarp – den nationale Tv- og radiostation i Thorshavn i flere år. Han flyttede i 2011 med sin familie til Danmark, hvor han drev Det Færøske Nyhedsbureau, som har været et af de få medier, som har skrevet på dansk om færøske forhold.
Han har nu skiftet job og sidder på Christiansborg som sekretariatsleder for Sambandsflokkurin.
Kaj vil klæde os alle varmt på, til at forstå, hvad der sker på Færøerne og i Rigsfællesskabet i disse år både i historisk sammenhæng, og hvad det betyder, at vi ved så lidt om hinanden.
Vi der skal til Færøerne – vil blive skarpere i blikket og i vores spørgsmål. Og alle andre interessere kan kun blive klogere på vores Rigsfællesskab i det hele taget.
Mødet er åbent for alle interesserede.
Vi giver en sandwich undervejs.