Hvordan nærmer man sig et andet menneske, får dem til at åbne sig op og skriver om det bagefter på en måde, så de kan genkende sig selv? Og hvordan passer man på sårbare kilder og sig selv undervejs?
Gennem sin karriere har Line Vaaben specialiseret sig i at skrive om nogle af tilværelsens mørkeste sider - fra kvindedrab til selvmord og aktiv dødshjælp. Hun har talt med både kendte og ukendte mennesker og formidlet det i artikler, podcast og prisbelønnede bøger. Og så har hun i mange år undervist i både ind- og udland.
Fra 2024 til 2025 tilbragte hun et år på Harvard University, for at blive klogere på, hvordan journalister passer bedre på kilderne – og på sig selv.
Eftermiddagen byder på både undervisningsoplæg, diskussion og enkle øvelser.
Gratis deltagelse for medlemmer af FreelanceGruppen i DJ. For andre medlemmer af DJ koster det kr. 300 at deltage.