Generelt
En aftale med en kunde omhandler i nogle tilfælde levering af ophavsretsligt beskyttet materiale, fx et vist antal pressefotos eller en artikel. I andre tilfælde sælger du din arbejdsindsats, fx tilknytning til en redaktion i en kortere periode, hvor du under dette arbejde frembringer ophavsretsligt beskyttet materiale. I begge tilfælde regulerer nedenstående tekst rettighederne det materiale, som du frembringer som led i opfyldelsen af aftalen.
Det er forudsat, at du allerede i aftalen har beskrevet det materiale og arbejde, som du leverer som led i aftalen, og vilkårene herfor, herunder betalingen, leveringstid, evt. opsigelse mv. Denne tekst regulerer således kun spørgsmålet om ophavsrettighederne til materialet og overdragelsen heraf til din kunde.
I venstre kolonne finder du selve teksten, som du kan sætte ind i din aftale, mens du til højre finder kommentarer til de enkelte afsnit i teksten. Tekst markeret med [kursiv], skal du selv erstatte med den tekst, der er relevant for dig. Tekst, der indledes med ”*”, bør du kun medtage, hvis det er relevant for din aftale med den pågældende kunde.
Tekstforslag
Udnyttelsesformer
[Navn] har ophavsretten til det under pkt. [X] nævnte materiale, og har således som udgangspunkt rettighederne til alle former for udnyttelse af dette materiale.
[Navn på kunde] får i henhold til denne aftale ret til at udnytte materialet på følgende måder:
- [udnyttelsesform 1]
- [udnyttelsesform 2]
- [udnyttelsesform 3]
Betalingen i denne aftales pkt. [X] udgør betaling for at [navn på kunde] kan udnytte materialet på disse måder.
Om kundens anvendelse
Du bør opregne de udnyttelsesformer, som din kunde får rettighederne til. Du bør opregne udnyttelsesformerne så præcist som muligt.
Vær opmærksom på, at din kunde i mange tilfælde vil forsøge at få udnyttelsesformerne beskrevet så bredt som muligt eller at få overdraget retten til alle – kendte såvel som ukendte – udnyttelsesformer. På den måde kan kunden også erhverve de rettighederne til udnyttelsesformer, som kunden måske vil få brug i fremtiden. Kunden vil dog sjældent betale for udnyttelsesformer, som kunden kun måske får behov for, men kan kunden få det uden at betale for det, gør de fleste naturligvis det.
Tillæg
[Navn på kunde] kan desuden udnytte materialet på følgende måder mod de nedennævnte tillæg til betalingen i denne aftales pkt. [X]:
| Udnyttelsesform | Pristillæg i % |
| [udnyttelsesform A] | [indsæt %-tillæg] |
| [udnyttelsesform B] | [indsæt %-tillæg] |
| [udnyttelsesform C] | [indsæt %-tillæg] |
| [udnyttelsesform D] | [indsæt %-tillæg] |
[Navn på kunde] meddeler [navn], inden den enkelte af disse udnyttelsesformer iværksættes. Betalingen for de enkelte udnyttelsesformer forfalder til betaling senest 7 dage, efter at den pågældende udnyttelsesform er iværksat.
Tilkøb
Du kan her opregne en række udnyttelsesformer, som du og din kunde har aftalt, at kunden har rettighederne til, men kun skal betale for, i det omfang kunden benytter sig af disse udnyttelsesformer. En sådan aftale ses typisk som et pristillæg til den oprindelige grundpris, men andre betalingsmodeller, fx et bestemt beløb, kan også bruges.
Eksempler på udnyttelsesformer:
- Udgivelse i avis
- Offentliggørelse på hjemmeside
- Udsendelse i tv
- Genudsendelse i tv
- Udgivelse i brochure
- Udnyttelse af andre inden for samme koncern.
Versionering og redigering
[Navn på kunde] kan versionere og redigere materialet inden for rammerne af ophavsretsloven og almindelige kutymer i [indsæt virksomhed eller branche]/på følgende måder [indsæt aftalte muligheder for redigering].
Redigering
Det kan i mange tilfælde være relevant at aftale, i hvilket omfang din kunde kan versionere og redigere materialet.
Kreditering
[Navn på kunde] er ansvarlig for, at [navn] bliver krediteret ved enhver udnyttelse af materialet.
*[Navn på kunde] kan dog undlade at kreditere [navn] i forbindelse med [indsæt udnyttelsesformer, hvor kreditering ikke er påkrævet].
Om kreditering
Uanset denne bestemmelse vil kunden ifølge i Ophavsretsloven være forpligtet til at kre ditere i overensstemmelse med god skik. Da god skik i visse tilfælde kan være vanskelig at definere, kan det være hensigtsmæssigt, at du aftaler med din kunde, at du altid skal krediteres.
Overdragelse til andre
*Overdragelsen er ikke-eksklusiv og [navn] kan således overdrage rettighederne til at udnytte materiale på samme måde til andre kunder, der ikke er i direkte konkurrence med [navn på kunde].
Om eksklusivitet
Hvis du allerede på nuværende tidspunkt planlægger at sælge materialet til andre, kan det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at indsætte denne bestemmelse i aftalen.
Rettigheder
Uanset overdragelsen af rettigheder i denne aftale bevarer [navn] retten til vederlag i henhold til ophavsretslovens §§ 13, 14, 16 b, 17, 18, 30, 30 a, 35, 39 og 50, stk. 2, samt i henhold til andre vederlagsordninger, der administreres af Copydan eller andre danske eller udenlandske organisationer, der administrerer kollektive vederlagsordninger.
Om Copydan-forbeholdet
Copydan klarerer rettighederne til dit materiale til en række forskellige former for videreudnyttelse af forskellige brugere.
Det er vigtigt, at du ikke overdrager rettighederne til vederlag fra Copydan. I modsat fald risikerer du, at du på et tidspunkt ikke kan få del af de mange penge, som fordeles af Copydan og Dansk Journalistforbund til rettighedshaverne.
Henvisninger til ophavsretsloven i bestem- melsen dækker over følgende
- §§ 13 og 14: Kopiering i skoler og virksomheder mv.
- § 16 b: Bibliotekers digitalisering
- § 17: Forskellige udnyttelser til handikappede
- § 18: Antologier
- § 30: Udsendelse i radio og tv af udgivne værker
- § 30 a: Tv-stationernes tilrådighedsstillelse og genudsendelse
- § 35: Kabelretransmission
- § 39: Blankbåndsvederlag
- § 50, stk. 2: Generel aftalelicens