Informationssikkerhed
Samarbejdet med kilder kan være risikofyldt – især i lande, hvor det er farligt at udtale sig om magthavere eller regeringsforhold. For at beskytte både dig selv og dine kilder kan du:
- Undgå at nævne navne på personer, du skal møde.
- Undgå offentlige internetforbindelser til udveksling af følsomme oplysninger.
- Bruge krypterede kommunikationsmidler og holde dit it-udstyr under opsyn.
- Vælge mødestedet selv, planlægge ruten på forhånd og ankomme i god tid, så du får en fornemmelse af omgivelserne.
- Overveje, hvordan du opbevarer og transporterer dokumenter, USB-stik og andet materiale.
- Skifte kodeord til alle tjenester, du har brugt under rejsen, når du kommer hjem.
Læs mere om informationssikkerhed på rejsen
Læs mere om kildebeskyttelse/digitalt selvforsvar
Udenrigsministeriets app
Udenrigsministeriet tilbyder en rejse-app til danske rejsende. Med den kan du:
- finde kontaktoplysninger til ministeriet, ambassader og konsulater
- modtage målrettede beskeder i tilfælde af en krisesituation
Sikkerhed under opholdet
Journalister i konfliktområder er i stigende grad selvstændige mål for:
- kidnapninger
- voldelige overfald
- terrorhandlinger
Som dansk journalist kan du desuden være særlig udsat pga. Danmarks udenrigspolitik og efterdønningerne af Muhammedtegningerne.
DJ anbefaler derfor, at du er ekstra opmærksom på din adfærd, fx når du:
- møder lokale myndigheder ved grænse- eller politikontrol
- bevæger dig rundt i byrummet eller foretager interviews
- opholder dig på hotel eller rejser internt i landet