Gruppeforsikring

DJ har via Mediernes Pension indgået aftale med PFA om en gruppeforsikring for medlemmerne. Forsikringen består af tre obligatoriske dækninger og flere valgfrie tilvalg.

PensionsInfo

PensionsInfo kan du få et samlet overblik over dine pensionsordninger. Her kan du se oplysninger om næsten alle private pensionsordninger samt dækning ved død, invaliditet og pensionering - forudsat at du fortsætter dine indbetalinger.

Adgang sker digitalt via NemID/MitID eller Netbank

Forsikringens indhold

De obligatoriske dækninger er:

  • tab af erhvervsevne
  • kritisk sygdom
  • dødsfaldsdækning (livsforsikring)

Derudover kan du vælge tilvalgsdækninger, fx invalidedækning, børneforsikring og helbredssikring (sundhedsforsikring).

Hvem er omfattet?

Hvis du er ansat på en af DJ’s overenskomster, hvor pension er en del af lønnen, er gruppeforsikringen obligatorisk.
Er du freelancer, ansat på individuel kontrakt eller uden pensionsordning, kan du selv vælge at tilmelde dig. Uanset ansættelsesform betaler du selv forsikringspræmien via pensionsindbetaling eller en aftale direkte med selskabet.

En solidarisk ordning

Gruppeforsikringen bygger på solidaritet. Hvis du når pensionsalderen uden at have brugt din forsikring, har dine præmier været med til at hjælpe kolleger, der blev ramt af sygdom. Hvis du selv bliver syg, får du dækning på vilkår, som ville være langt dyrere at købe individuelt.

Ledige medlemmer er også dækket: Ordningen betaler det første års præmie, hvorefter DJ overtager betalingen.
Bemærk dog, at du som udgangspunkt ikke kan optages, hvis du allerede er syg, er i flexjob eller berettiget til førtidspension.

Mere information

På Mediernes Pensions side hos PFA finder du mere om:

  • dækning og priser
  • tilvalgsforsikringer som helbredssikring og børnepension
  • PFA Early Care, hvor PFA i samarbejde med eksperter hjælper sygemeldte tilbage i job eller forebygger sygemelding
  • ofte stillede spørgsmål om ordningen

Læs mere om gruppeforsikringen og hvordan du tilmelder dig hos PFA

På denne side