EU sætter i stigende grad dagsordenen for klima, tech-giganter, erhverv og arbejdsliv. En stor del af dansk lovgivning stammer i dag fra EU. Alligevel bliver stoffet ofte behandlet som noget, der foregår ’nede i EU’.
Ifølge Udenrigsministeriet arbejder 13 danske journalister fast fra Bruxelles, mens omkring 140 journalister og mediearbejdere er akkrediteret til Folketingets Presseloge, ifølge Folketingets administration.
Nu udkommer ’Håndbog i EU for journalister’ i en ny og opdateret udgave. Den er lavet til alle journalister, redaktører og studerende, uanset om de dækker EU fra Bruxelles eller arbejder med andre stofområder, hvor historier kan have rod i EU.
Allan Boye Thulstrup, forperson for Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, håber, håndbogen kan blive en genvej for danske journalister til gode kilder og vigtige historier.
"Journalister er sat i verden for at dække det, der er vigtigt. I en virkelighed, hvor techgiganterne fylder mere, og misinformation er en voksende trussel, har vi endnu mere brug for journalistik, der går tæt på kilderne og udlægger komplekse beslutninger. Mange historier begynder i EU – også selv om de først senere rammer Christiansborg," siger han.
EU-håndbogen giver konkrete råd om research, kildearbejde og formidling af EU-stof. Den bygger blandt andet på interviews med journalister, embedsmænd, eksperter og politikere med mange års erfaring fra Bruxelles.
Per Haugaard, chef for Europa-Kommissionen i Danmark supplerer:
”Mange danske medieomtaler behandler EU-stoffet som udlandsstof - noget ’der sker langt væk i Bruxelles’, uden dansk indflydelse. Men danskernes hverdag er i høj grad påvirket af EU. Danske ministre, embedsmænd, diplomater, eksperter spiller en rolle i den lovgivning, der bliver til. Måske lyder EU’s syvårige budget som en bureaukratisk affære, men det er trædestenen for, hvordan vores fremtid skal se ud - i verden i geopolitisk opbrud. Det er vigtigt at få dækket EU-stoffet bredt.”