Julen er jobdrømmenes tid

Hvis du går og gør dig tanker om din fremtidige karriere, kan det kommende årsskifte virke som et godt tidspunkt at rykke. Det kan være, det er på tide at skifte arbejdssted eller karrierevej. Eller måske vil du tillære dig nye færdigheder, så du kan bevæge dig andre steder hen i organisationen.

”Pausen omkring nytår kan være et godt tidspunkt at gøre sig nogle tanker om, hvilket arbejdsliv man drømmer om i 2026,” siger karrierekonsulent i DJ Stine Daugaard.

Det kan for eksempel være, der er opgaver og projekter næste år, man gerne vil være med på, eller mål, man gerne vil lykkes med.

”Måske er der noget, man gerne vil blive dygtigere til og måske tage efteruddannelse i,” siger hun og anbefaler, at man også tænker trivsel ind, nu man er i gang: Har du den arbejdsmængde, du gerne vil have? Er der noget i dit liv, der har ændret sig, så det måske er bedre at arbejde mere hjemmefra? Og hvis spørgsmålene er for overvældende, er det en god idé at bryde målene ned til konkrete månedsmål for eksempel, siger Stine Daugaard.

”Hvis 2026 bliver én stor uoverkommelig pukkel, risikerer man, at nytårsforsætterne er droppet igen 3. januar,” siger hun.

Indholdet eller rammerne

I DJ’s karriererådgivning taler Stine Daugaard ofte med medlemmer, der enten er trætte af deres arbejde, eller gerne vil udvikle sig på en arbejdsplads, de ellers er glade for.

”Det første, man skal se på, er, om det er indholdet i arbejdet, der generer, eller rammerne rundt om - hvad end det er chefen, kollegerne, transporttiden eller noget tredje. For der er en verden til forskel på, om du er i et job, der ikke fungerer, eller om du søger et nyt job som led i en naturlig udvikling,” siger hun.

”Hvis du sidder i et job, hvor det ikke fungerer med kollegerne eller chefen, kan du godt føle, at nu skal du bare væk. Og så er det det, der er motivationen for at søge nyt job. Men jeg vil hellere tale om, hvad du gerne vil hen til, i stedet for hvad du flygter fra,” siger karrierekonsulenten.

Pak tasken med drømme

Hvis det derimod handler om faglig udvikling, foreslår Stine Daugaard en lille øvelse, der går ud på, at man forestiller sig, at man står ved sit skrivebord og skal pakke den taske eller værktøjskasse, man skal have med i næste job. Hvad er det så for typer opgaver, værktøjer eller kompetencer, man godt kunne tænke sig at tage med, og hvilke har man lyst til at lade liggende på skrivebordet?

Den første del af øvelsen afklarer, hvad man har lyst til at arbejde sig hen imod. Dernæst kan man begynde at tænke over, hvor man gerne vil bruge de kompetencer, der nu ligger i tasken, og om der er kompetencer, man mangler.

”Jeg møder ofte medlemmer, der synes, det er svært at oversætte sine kompetencer fra journalistik til kommunikation for eksempel. Men det er noget af det, vi kan hjælpe med,” siger karriererådgiveren.

Og hvis man gerne vil i gang med selv at afklare, om drømmejobbet kræver efteruddannelse, kan man bruge ChatGPT eller andre AI-værktøjer til at få udarbejdet en liste over de kompetencer, et givent job kræver, anbefaler hun.