DJ-kursus gav hende modet til at skifte spor: "Kæmpe øjenåbner"

07-09-2026

”Jeg troede, det var ved at være for sent at skifte spor,” siger freelancejournalist Katrine Nadia Jørgensen. Men det var præcis hvad hun gjorde efter et kursus hos DJ.

Foto: Jørgen Jacob Jensen

”Jeg føler helt alvorligt, at jeg har fået en anden glæde og lethed over mit liv som selvstændig. Kurset var en kæmpe øjenåbner for mig."

Sådan siger Katrine Nadia Jørgensen, som for tre år siden deltog på DJ-kurset BIZ Kickstart for freelancere og selvstændige.

Katrine Nadia var allerede freelancer og skrev primært for fagblade og organisationer, men havde svært ved at se en anden vej for sig.

"Jeg troede, det var ved at være for sent at skifte spor,” siger hun.

Vendepunktet kom på BIZ Kickstart. Her arbejdede hun blandt andet med sin forretningsplan og fik øje på muligheder, hun ikke tidligere havde overvejet. Og kort efter holdt hun sit første oplæg.

"Jeg havde aldrig sagt ja til det oplæg, hvis ikke jeg havde været på BIZ."

I dag fylder journalistiske opgaver meget mindre i hendes arbejde end hendes opgaver som foredragsholder, underviser og rådgiver. Og hun er ikke i tvivl om, at BIZ Kickstart blev en gamechanger for hende i forhold til at lave et sporskifte.

"Kurset gav mig mod til at tro på, at jeg kunne noget mere," siger Katrine Nadia Jørgensen.

Fra tvivl til nye muligheder

BIZ Kickstart er DJ's gratis fire-dages kursus for freelancere, selvstændige og medlemmer, der drømmer om at starte egen virksomhed eller udvikle den, de allerede har.

På kurset får deltagerne konkrete værktøjer og inspiration til blandt andet salg, prissætning, netværk og udvikling af en bæredygtig virksomhed.

Næste hold starter 7. oktober 2026, og ansøgningsfristen er 14. september.

Snup en af de sidste pladser og ansøg her: BIZ Kickstart