Dansk Filmklipperselskab og Dansk Filmfotografforbund har meddelt, at de for at opnå en overenskomst med Producentforeningen på området for dokumentarfilm er indstillet på at konflikte fra produktion til produktion, hvis ikke klipperne og fotograferne får tidssvarende vilkår i deres kontrakter.
Ambitionen om en tidssvarende overenskomst og vilkår deler DJ, der også har en del medlemmer til fælles med de to organisationer.
”Vi bakker op om Dansk Filmklipperselskab og Dansk Filmfotografforbund i deres bestræbelser og deler ønsket om aftaledækning, der passer til nutiden og som indgås af de mest repræsentative forbund. Vi opfordrer samtidig vores medlemmer, der bliver berørt af konflikten på den ene eller anden måde, til at tage kontakt til DJ,” siger Allan Boye Thulstrup, forperson i Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation.
Læs mere om baggrunden for konflikten hos Dansk Filmklipperselskab.
