Følgende personer kan påberåbe sig beskyttelse af deres kilder:

• Redaktører og mediearbejdere, herunder fotografer, på medier omfattet af Pressenævnets kompetence - hvilket vil sige medier, der er omfattet af medieansvarsloven eller selv har tilmeldt sig Pressenævnet.  

• Personer tilknyttet mediet, som har fået kendskab til de beskyttede oplysninger.

• Personer, som på anden måde er tilknyttet fremstillingen af skrift eller en udsendelse og har fået kendskab til de beskyttede oplysninger. Det vil typisk være underleverandører til et medie omfattet af Pressenævnets kompetence, fx medarbejdere på et produktionsselskab eller freelancere. 

Herudover kan mediearbejdere tilknyttet andre medier formentlig også i et vist omfang påberåbe sig kildebeskyttelsen. Det er dog uklart, hvor langt denne kildebeskyttelse kan strækkes. Har mediet valgt at sende fra udlandet eller ikke at tilmelde sig Pressenævnet (se sidste spørgsmål i FAQ), vil en domstol nok være mindre tilbøjelige til at indrømme mediearbejdere fra disse medier mulighed for at påberåbe sig kildebeskyttelse. DJ anbefaler derfor, at alle medier — hvis de ikke automatisk er omfattet — tilmelder sig Pressenævnet.

Du kan i et vist omfang blive fritaget for:

• At vidne i en retssag, 

• At udlevere dit materiale, 

• Ransagning – både når du selv eller en anden er mistænkt, og 

• Beslaglæggelse af dit materiale – både når du selv eller anden er mistænkt. 

Du bør være opmærksom på, at fritagelsen er en ret — og ikke en pligt. Det betyder, at du kan vælge at undlade at påberåbe dig kildebeskyttelsen og dermed blive stillet på lige fod med en almindelig borger. DJ anbefaler, at du altid også overvejer, hvordan det vil påvirke tilliden til dig, dine kollegaer og mediebranchen i øvrigt, hvis du afslører en ellers hemmelig kilde. Du er altid velkommen til at kontakte DJ for at drøfte sagen, hvis du er i tvivl. Vælger du at vidne, har du pligt til at tale sandt. 

Du bør være opmærksom på, at du ikke har pligt til at udtale dig over for politiet. Bliver du afhørt af politiet i en sag, hvor du vil beskytte din kilde, kan det derfor være godt ikke at udtale sig, før du har drøftet sagen med din redaktør eller DJ. Du har som alle andre borgere pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato til politiet. DJ anbefaler i øvrigt, at du som mediearbejder generelt er politiet behjælpelige og viser imødekommenhed, især når du ikke har en kilde at beskytte. 

Du kan blive fritaget for at afgive oplysninger om, hvem der:  

• Er kilde til en oplysning, 

• Er forfatter til en artikel, eller 

• Har optaget et fotografi eller anden billedlig fremstilling. 

Hvis du har lovet en person anonymitet — eller der på anden måde er et særligt betroet forhold mellem dig og personen — kan du desuden blive fritaget for at afgive oplysninger om identiteten af en person, som er: 

• Afbilledet, 

• Omtalt, eller

• Medvirkende. 

Fritagelsen omfatter kun de oplysninger, som rent faktisk afslører den pågældendes identitet. De øvrige oplysninger, som på den ene eller anden måde også indgår i sammenhængen, er ikke fritaget. 

Muligheden for fritagelse indtræder allerede, når mediearbejderen er kommet i besiddelse af oplysningerne — og altså ikke først ved offentliggørelsen. 

Afslører mediet selv den kildebeskyttede person, kan mediearbejderne ikke længe blive fritaget fra at afgive oplysningerne.

Hvis kamera eller noterne indeholder materiale, som du vil være fritaget fra at vidne om, kan du protestere mod beslaglæggelsen. Du bør i den forbindelse påberåbe dig reglerne om vidnefritagelse i retsplejeloves § 172. 

Du kan alternativt foreslå politiet, at materialet opbevares hos en troværdig tredjepart, fx en advokat, indtil det nærmere er afklaret, om politiet må se materialet. Du kan også kræve, at materialet plomberes, indtil en dommer har taget stilling til, om beslaglæggelsen er lovlig. En anden mulighed er, at gennemgangen af materialet foretages af retten — og ikke hos politiet.  

Får du en sådan henvendelse fra politiet, anbefaler DJ, at du kontakter din redaktør eller DJ. 

Hvis råbåndene indeholder oplysninger, som du vil være fritaget fra at vidne om, kan du afvise at udlevere råbåndene. I visse tilfælde kan løsningen være, at gennemsynet af råbåndene foretages i retten — og ikke hos politiet. 

Får du en sådan henvendelse fra politiet, anbefaler DJ, at du kontakter din redaktør eller DJ. 

Ja.

Vedrører oplysningerne en sag, som udgør en alvorlig lovovertrædelse, og som også efter loven kan medføre straf på mindst 4 år, kan en domstol pålægge en mediearbejder at ophæve kildebeskyttelsen. Det kræver dog, at oplysninger er afgørende for sagens opklaring, og at hensynet til opklaringen klart overstiger behovet for beskyttelse af kilderne. Denne afvejning falder oftest ud til fordel for beskyttelsen af kilden og mediearbejderens arbejdsmetoder. Kildebeskyttelsen kan også ophæves, hvis kilden fra en offentlig myndighed har overtrådt sin tavshedspligt — uden at kilden eller mediearbejderen ville afdække forhold af samfundsmæssig betydning.

Følgende medier er omfattet af Pressenævnets kompetence:

• Aviser, dagblade, ugeblade, distriktsblade, fagblade, magasiner og andre danske periodiske skrifter, der udgives mindst to gange om året, og 

• DR, TV 2, TV 2’s regionale stationer, lokale radio- og tv-stationer og radio- og tv-stationer, der har sendetilladelse fra Radio- og tv-nævnet,

• Medier, som modtager mediestøtte, 

• Medier, som selv tilmelder sig Pressenævnet.

Herudover kan andre medier, internetsider, undersider på sociale medier, nyhedsbureauer, m.v. være omfattet, hvis de har anmeldt sig til Pressenævnet som medie (se hvilke på Pressenævnets hjemmeside).