Ja, som udgangspunkt gælder databeskyttelsesreglerne for alle, men der kan være visse tilfælde, hvor du vil være undtaget fra de fleste regler.
Hvis du behandler personoplysninger udelukkende i journalistisk øjemed, vil dit journalistiske arbejde (fx research, interview, kildebeskyttelse, skrivearbejdet, opbevaring, videregivelse) formentlig ikke være omfattet af databeskyttelsesloven og ej heller alle bestemmelser i databeskyttelsesforordningen. Det beror dog på en konkret vurdering, hvad der er omfattet af ”journalistisk øjemed”.
Hvis du er undtaget reglerne, betyder det, at du som dataansvarlig kun skal overholde databeskyttelsesforordningens regler om sikkerhed, mens du fx ikke skal overholde:
- De grundlæggende krav til behandling af personoplysninger (fx behandlingen skal være rimelig og nødvendig, have et formål, oplysninger må ikke opbevares i længere tid end nødvendigt)
- At en behandling skal være lovlig, herunder samtykkereglerne (mange behandlinger kræver, at personen har givet samtykke til, at behandlingen kan finde sted til et bestemt formål)
- Den dataansvarliges oplysningsforpligtelse over for personen (ved indsamling af oplysninger skal personen oplyses om visse bestemte forhold)
Begrebet ”journalistisk øjemed” skal fortolkes bredt. Der er ikke truffet specielt mange afgørelser om afgrænsningen af begrebet, og det er derfor noget usikkert, hvad der er omfattet.
Der er formentlig ikke tvivl om, at medier, som er underlagt medieansvarsloven og de presseetiske regler og dermed også Pressenævnets kompetence er omfattet. Det gælder fx dag- og ugeblade, magasiner samt radio- og tv-foretagender.
Netmedier og hjemmesider, som selv har tilmeldt sig Pressenævnets kompetence, er også underlagt medieansvarsloven, såfremt tilmeldingen har været korrekt. Du bør være opmærksom på, at alle kan tilmelde sig nævnets kompetence, selv om den pågældende reelt ikke er omfattet af kompetencen. Der kan derfor være konkrete tilfælde, hvor tilmeldingen ikke er korrekt, og at mediet derfor ikke er underlagt medieansvarsloven samt Pressenævnet kompetence.
Det er dig, der skal kunne argumentere for, at dit arbejde er omfattet af begrebet ”journalistisk øjemed”. Hvis du fx har et netmedie, hvor du efter din opfattelse offentliggør journalistisk indhold, bør du overveje at tilmelde dit medie til Pressenævnet, da det kan være en del af din argumentation for, at dit arbejde er af journalistisk karakter. Det er dog karakteren af dit arbejde og formålet med det, der afgør, om det er journalistisk arbejde. En tilmelding til Pressenævnet betyder derfor ikke, at dit arbejde automatisk bliver omfattet af begrebet ”journalistik øjemed”. Du må i stedet for se på, om dit arbejde har et redaktionel indhold, eller om det du laver fx mere har karakter af at være kommunikation eller har et markedsføringsmæssigt formål. I så fald vil du være fuldt omfattet af databeskyttelsesreglerne.
Det er kun personoplysninger, der udelukkende sker i journalistisk øjemed, der er undtaget. Det vil sige, at behandlingen kun må ske til det formål. Hvis du behandler andre personoplysninger, fx om kunder eller ansatte, er de omfattet af loven og alle forordningens regler. Du skal derfor være opmærksom på, at reglerne skal overholdes for disse personoplysninger.